Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
554
Vulkanernes Bygning og Dannelse.
Forklaring fratager samtidig netop Hævningstheorien sin Grund-
støtte; thi naar Vandmasserne ganske have omdannet Barrancoerne,
naar de have forflyttet de betydeligste Dele der hen, hvor de op-
rindelig ikke havde deres Plads, falder det ikke vanskeligt at gaa
•et Skridt videre og paastaa, at Barrancoerne ene og alene skylde
Vandet deres Existens. Naar man nu yderligere kunde styrke
denne allerede i og for sig mere end hypothetiske Paastand ved
positive Beviser, falder hermed nødvendigvis hele Hævningstheorien
i,il Jorden; slige Beviser have Lyell og Hartung skaffet til Veje og
herved bibragt L. v. Buchs Forklaring et dødeligt Stød. Paa Java
frembyde de af Regnvandet udgravede Kløfter hyppig en saa vid-
underlig Regelmæssighed selv paa Bjærge, der ikke have Kratere,
at man aldeles ikke kan nære nogen Tvivl om deres Dannelsesmaade.
Ved Gunung Merabu er Vulkanen endogsaa ganske udhulet paa
den ene Side, og man kan se, hvorledes Krateret strækker sig ned
midt gjennem Bjærget.
Hævningstheorien møder imidlertid endnu andre og større
Vanskeligheder, først og fremmest den Kjendsgjerning, at Vulkanerne
ikke bestaa af Grundfjældet, men blot af Produkter af selve den
vulkanske Virksomhed. For at imødegaa denne Indvending paastod
man. at disse Lavamasser allerede vare lejrede horizontalt og størk-
nede, da Vulkanen opstod, ja man troede endog heri netop at finde
en Støtte for Hævningstheorien. Efter Elie de Beaumont skulde
Lava aldrig kunne størkne til Basalt paa Skrænter med en stejlere
Hældningsvinkel end 3 — 5°, og da nu en Vulkans Skrænter gjennem-
snitlig have en Vinkel paa 30—35°, kunne de altsaa kun være op-
staaede af den allerede størknede Lava. „Ætna er dækket af
Lavastrømme, og ikke af et ensformigt Basaltlag; Cantal (i Auver-
gnes Bjærge) er dækket med et ensformigt Basaltlag, og ikke af
heterogene Lavastrømme." Skrænterne have næsten samme Skraa-
ning, siger L. v. Buch og slutter heraf, at Cantals Basaltlag maa
være størknede i en liorizontal Stilling, og naar cle derfor nu have
samme Hælding som Ætnas Masser, maa de være bievne løftede i Bjær-
gets Centrum, efter at de vare størknede. Derpaa tilføjer han imidlertid
selv: „Ætnas Lavamasser vise kun undtagelsesvis en Tæthed som
Basalt, f. Ex. ved Torre di Grifo saa sjælden, at man udtrykkelig maa
fremhæve dette Undtagelsestilfælde. De nærmere Omstændigheder,
som ledsagede Størkningen, maa saaledes have øvet en særlig Ind-