Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
554 Vulkanernes Bygning og Dannelse. Forklaring fratager samtidig netop Hævningstheorien sin Grund- støtte; thi naar Vandmasserne ganske have omdannet Barrancoerne, naar de have forflyttet de betydeligste Dele der hen, hvor de op- rindelig ikke havde deres Plads, falder det ikke vanskeligt at gaa •et Skridt videre og paastaa, at Barrancoerne ene og alene skylde Vandet deres Existens. Naar man nu yderligere kunde styrke denne allerede i og for sig mere end hypothetiske Paastand ved positive Beviser, falder hermed nødvendigvis hele Hævningstheorien i,il Jorden; slige Beviser have Lyell og Hartung skaffet til Veje og herved bibragt L. v. Buchs Forklaring et dødeligt Stød. Paa Java frembyde de af Regnvandet udgravede Kløfter hyppig en saa vid- underlig Regelmæssighed selv paa Bjærge, der ikke have Kratere, at man aldeles ikke kan nære nogen Tvivl om deres Dannelsesmaade. Ved Gunung Merabu er Vulkanen endogsaa ganske udhulet paa den ene Side, og man kan se, hvorledes Krateret strækker sig ned midt gjennem Bjærget. Hævningstheorien møder imidlertid endnu andre og større Vanskeligheder, først og fremmest den Kjendsgjerning, at Vulkanerne ikke bestaa af Grundfjældet, men blot af Produkter af selve den vulkanske Virksomhed. For at imødegaa denne Indvending paastod man. at disse Lavamasser allerede vare lejrede horizontalt og størk- nede, da Vulkanen opstod, ja man troede endog heri netop at finde en Støtte for Hævningstheorien. Efter Elie de Beaumont skulde Lava aldrig kunne størkne til Basalt paa Skrænter med en stejlere Hældningsvinkel end 3 — 5°, og da nu en Vulkans Skrænter gjennem- snitlig have en Vinkel paa 30—35°, kunne de altsaa kun være op- staaede af den allerede størknede Lava. „Ætna er dækket af Lavastrømme, og ikke af et ensformigt Basaltlag; Cantal (i Auver- gnes Bjærge) er dækket med et ensformigt Basaltlag, og ikke af heterogene Lavastrømme." Skrænterne have næsten samme Skraa- ning, siger L. v. Buch og slutter heraf, at Cantals Basaltlag maa være størknede i en liorizontal Stilling, og naar cle derfor nu have samme Hælding som Ætnas Masser, maa de være bievne løftede i Bjær- gets Centrum, efter at de vare størknede. Derpaa tilføjer han imidlertid selv: „Ætnas Lavamasser vise kun undtagelsesvis en Tæthed som Basalt, f. Ex. ved Torre di Grifo saa sjælden, at man udtrykkelig maa fremhæve dette Undtagelsestilfælde. De nærmere Omstændigheder, som ledsagede Størkningen, maa saaledes have øvet en særlig Ind-