Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

562 De forskjellige Fremtoninger under Udbruddene. Vinden. Det var ogsaa Askemasserne, der foraarsagede det rædsels- fulde Mørke, som ledsagede Herkulanum s og Pompejis Undergang. Vi have herom den yngre Plinius’s nøjagtige Efterretninger. Hans Onkel, som kommanderede Flaaden, laa den Gang i Misenums Havn, da der viste sig en stor Sky af sælsomt Udseende; han tog strax afsted med et hurtigroende Skib for nærmere at undersøge denne mærkelige Fremtoning, medens Søstersønnen blev tilbage. Skibet styredes hen imod Retinæ og kom saaledes inden for Aske- regnen og de nedfaldende Stens Omraade. Imidlertid var Misenum bleven hjemsøgt af et Jordskjælv, og under Torden og Lynild trak en mægtig Sky op fra Vesuv og begravede Alt i Nattens .Mørke. En fin Askeregn begyndte, og i Mørket søgte Alle Redning i en skyndsom Flugt. Lige til Rom og Ægypten blev Himlen formørket af det vulkanske Støv. Den ældre Plinius havde imidlertid vendt sig til Stabiæ og søgte at indgyde de Frygtsomme Mod; ved Nattens Frembrud lagde han sig rolig til at sove; men man maatte vække ham, da Askeregnen truede med at begrave Værelset. Dog ogsaa under aaben Himmel truede Faren; thi fra det sorte Firmament, styrtede Pimpsten ned i stor Mængde. Plinius begav sig ned ti] Strandbredden, satte sig paa et Tæppe og nød en Slurk Vand; en Lugt af Svovl drev ham snart videre, men han faldt baglængs om, og Slaverne flygtede. Anden Dag derpaa fandt man hans Lig. I Pompeji tog Katastrofen sin Begyndelse, idet uhyre Masser Smaa- sten (Lapilli) af Størrelse som en Nød styrtede ned og dækkede Jorden i adskillige Fods Højde. Folket var netop i Theatret, og de fleste reddede sig ud i det Frie; men Hundreder, hvem Have- syge og Uforstand drev hjem i deres Boliger, bleve her begravede. Askelaget forvandledes af de paafølgende Regnskyl til en plastisk Masse, som sluttede sig saa tæt om de begravede Lig, at man nu efter 1800 Aars Forløb, da Ligene ere smulrede til Støv, kan fylde de hule Rum med Gips og saaledes faa tro Afstøbninger af de Forulykkede. Foruden Pompeji blev desuden Herkulanum og et Par Smaastæder i Nabolaget ødelagte; Herkulanum blev dækket af en Lavastrøm, men Katastrofen i Aaret 79 maa dog navnlig tilskrives Askeregnen. Det er meget sandsynligt, at den sydlige og sydvestlige Del af Vesuvkeglen den Gang blev blæst op i Luften, og at den nuværende Somma er Resterne af den gamle Kratervold. Efter Pompejis Undergang havde Vesuv sit største Udbrud af Aske