Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Den tørre Taage. 595 havde udsendt Lys; imidlertid bliver denne Kjendsgjerning meddelt overensstemmende fra Genua, Berlin og Sibirien, og ansete Fysikere tage den for god, hvorfor vi vel maa gaa ind paa Rigtigheden heraf. Den tørre Taage er ikke andet end Røgsøjler, der skrive sig fra det nordvestlige Tyskland og Holland, idet de frisiske Bøn- der hvert Foraar afbrænde deres Moser for at saa Boghvede, og man véd nu, at disse Røgmasser ikke fordeles og spredes af Vin- den, men tvært imod trække langt hen over Evropa, ja selv ud over Atlanterhavet, alt efter Luftstrømningernes Retning og Styrke. Samme Oprindelse har ogsaa den rødliggule Taage, der i visse Sommermaaneder i Spanien og Schweiz lejrer sig over hele Syns- kredsen og giver Himmelen et blyfarvet Udseende. Schweizerne kalde denne Fremtoning „Haar“, Spanierne „Callina". I Spanien er det i Maanederne Juni, Juli og Avgust, at Callinaen plejer at indtræde med klar Himmel og nordøstlige Vinde; mod Slutningen af September mærker man i Regelen intet Spor mere af samme. Moserøgen breder sig altsaa helt ned til Spanien, men den har dog nu spredt og fordelt sig saa meget, at den ikke kan iagttages i Nærheden, men kun bebuder sin Tilværelse ved et rødligt Slør, naar man fra det Fjærne skuer ud gjennem de tætte, taagesvangre Luftlag. Ogsaa i Schweiz, hvor Taagen ligeledes indfinder sig med Nord- og Nordøstvindene, hyller den kun Alpekjæden i et taageagtigt Slør, medens den paa korte Strækninger slet ikke kan iagttages i Luften. Medens vi saaled.es nu meget vel vide Besked med den saakaldte tørre Taages Natur, ere vi derimod for Tiden endnu aldeles paa det Uklare med Hensyn til den spredte, svage Lysning, som udgaar fra den og andre Taager og Skymasser. Her kan ikke være Tale om noget Gjenskin fra Maanen eller en Tilbage- kastning af Solstraalerne, og det maa fremdeles staa hen, om det er Resultatet af en fosforiserende Lysning, eller det har en elektrisk Oprindelse. Vi maa i hvert Fald ikke forvexle det med de „mag- netiske" Lysprocesser, der i det magnetiske Norden hyppig iagt- tages paa den natlige Himmel og staa i nærmeste Sammenhæng med det straalende Polarlys. Gaa vi nu over til de optiske Fremtoninger i Atmosfæren, møde vi lier en Række Fænomener, som vel allerede for største Delen have været kjendte fra de ældste Tider, men hvis rette For- klaring det var forbeholdt Nutiden at give; herhen høre: det al- 38*