Hove.
599
For at de anførte Fremtoninger imidlertid skulle kunne komme
frem, er det nødvendigt, at Sollyset paa sin Vej til Iagttageren
ikke hemmes af tætte, uigjennemsigtige Skymasser. Fra en skjøn
Solopgang tør man derfor slutte, at der paa Østsiden af Himlen i
en Afstand af mer end 20 Mil ikkun findes faa Skyer, og den
samme Slutning kan man om Aftenen drage fra Vestkanten. Da
nu de vestlige Vinde ere fremherskende i vore Egne og i Regelen
medføre daarligt Vejr, bebude røde Skyer ved Solopgang en snart
paafølgende Regn, medens man fra en prægtig Solnedgang med
faa Skyer i Vestkanten tør forudsætte Sandsynligheden af godt Vejr.
Hove- eller Sol-
og Maaneringe
vise sig som farvede
cirkelformede Baancl,
der omgive Solen
eller Maanen. Far-
verne ere de samme
som i Regnbuen,
men langt svagere,
og deres Orden er
den omvendte fra
Regnbuens, altsaa
den violette yderst,
den røde inderst.
Hovene dannes kun
i højtsvævende Skyer
og kunne forklares
ved Lysets Brydning
i de Isnaale, af
hvilke disse Skyer
antages at bestaa.
Uden omkring de
her beskrevne Hoved-
ringe, viser der sig
undertiden en større,
med den første koncentrisk Ring; denne sekundære Ring har
Farverne i samme Orden som Hovedringen. End videre kunne Lys-
straalernes Brydning og Tilbagekastning i Iskrystallerne give An-