IL
Vandet.
„Vandet er alle Tings Oprindelse. Af Vandet er Alt, og til
Vandet vender Alt tilbage.“ Med disse Ord betegnede Thales fra
Milet for mere end to Aartusender siden Havets Rolle. Den romerske
Filosof Seneca sagde: „Hvis hele Verden gik op i Luer, vilde efter
Luernes Udslukkelse kun Vandet blive tilbage, og i Vandet vilde
ligge Spiren til en ny Verden. Ilden er det ødelæggende, Vandet
derimod det fornyende Princip.“ Andre Filosofer antoge ganske
vist ikke Vandet for alle Tings Hovedprincip, men de hævdede
alligevel Vandet en overordentlig betydningsfuld Rolle; det skulde
nemmelig sammen med Jorden, Luften og Ilden være et af de fire
Elementer eller Materiens Grundstoffer. Først det attende Aar-
hundrede klarede denne vildfarende Anskuelse, idet Cavendish
og Lavoisier paaviste, at det draabeflydende Vand er sammensat
af to luftformige Elementer, Ilt og Brint.
4*