Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

52 Vandet. Det er almindelig bekjendt, at Vandet under en forskjellig Varmegrad og Tryk optræder flydende, fast som Is eller luftformig, at det ikke alene til en vis Grad opløser faste Legemer, men at det væsentlig er denne Vandets opløsende Kraft, som vedligeholder de vexlende kemiske Processer her paa Jorden. Uden Vand vilde der ikke kunne existere nogen Planteverden, følgelig heller ingen Dyreverden, og hvor Vandet mangler paa Jorden, t. Ex. i Sand- ørkenerne, dér hersker Døden. Af største Betydning er den Ejen- dommelighed ved Vandet at kunne optage Mængder af atmosfærisk Luft; af sammes tvende Bestanddele, Ilt og Kvælstof, optager Vandet forholdsmæssig mest Ilt. Dette større Slægtskab til Ilten bliver af særlig Betydning for det organiske Liv i Vandet. Naar man ved Kogning uddriver Luften af Vandet og igjen lader denne Vædske afkøle, dø de Fisk, man bringer ned i samme, efter en kort Stunds Forløb. Noget Tilsvarende kan ske i selve Naturen. Saaledes fortæller Nordenskiøld, hvorledes større Fiskestimer undertiden, bogstavelig talt, drukne i Obi, naar de nemlig ere bievne indespærrede i en snæver Vig af Floden, og Overfladen er tilfrossen, saa at Vandet ikke kan optage den Mængde atmosfærisk Luft, Fiskene behøve til at drage Aande. Naar man opvarmer Vand, som har en Temperatur af 0°, gaar det ikke som med øvrige Legemer, at Vandet strax udvider sig og bliver specifisk lettere; det trækker sig tvært imod mere og mere sammen til en Temperatur af 40 C., det bliver tættere og specifisk tungere, og først naar Vandet er kommet ud over denne Temperatur, aftager dets Tæthed igjen. Naar Vandet fryser, afgiver det igjen den indsugede Luft, og ligeledes udskilles de muligvis opløste Salte. Rent, luftfrit Vand fryser i øvrigt ikke strax, naar det er afkølet til Frysepunktet; det kan meget mere afkøles endog under 4-10° C. og alligevel forblive flydende; men den ringeste Rystelse fremkalder da Vandets øjeblikkelige Frysning. Vandet er ingenlunde farveløst, men har, hvad Bu ns en først hævdede, en ren blaa Farve; han iagttog dette ved at betragte hvide Porcelainsstykker gjennem en 6 Fod lang Vand- søjle. Wittstein har derhos paavist, at jo færre organiske Stoffer Vandet indeholder, desto mindre afviger Farven fra det Blaa; naar cTe organiske Substanser derimod tiltage, gaar den blaa Farve lidt efter lidt over i den grønne, og sluttelig i den