Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Vandets Farve og Klarhed.
53
brune. Vand, som har sin Oprindelse fra Atmosfæren, er selv i
sin faste Form, som Is og Sne, ligeledes blaa; Alpernes og Islands
Isbræer have denne Farve, medens Vandet i Vildbækkene, der
komme fra de samme Isbræer, er grøntfarvet. Jo renere Vandet
er, desto mindre vil det sprede det Lys, som falder gjennem det;
derfor maatte en Vandmasse af en absolut Klarhed og en meget stor
Dybde se fuldkommen sort ud og i det Højeste kun vise en Lysr'eflex
paa Overfladen. Lader man en Lysstraale falde gjennem en Aabning
ind i et mørkt Værelse, skjelner man Straalens Vej ved de belyste
Støvgran, som hvirvle om i Luften. Hvis Luften var fuldkommen
fri for slige Smaadele, vilde vi aldeles ikke opdage Lysstraalens
Vej; thi vi se jo ikke denne selv, men kun de Støvgran, som belyses.
Naar man lader en Straale fra en elektrisk Lampe gaa gjennem
en Vandmasse, indser man snart, at man ogsaa her ser Lysstraaleu
desto tydeligere, jo større en Mængde Urenligheder der er fordelt
i Vandet. Saaledes har Tynd all paavist, at selv det filtrerede
Vand, hvormed London forsynes, er langt fra at kunne gjælde for
virkelig rent Vand; han lod en elektrisk Straale falde gjennem
Flasker, som vare fyldte med saadant Vand, og i dem alle kunde
han med Lethed følge Straalens Gang, ja i enkelte Prøver tog
Vandet sig næsten ud som en Suppe.
Det er klart, at Prøver af denne Art kun kunne røbe de
faste Bestanddele, medens opløste Urenligheder her slet ikke
komme i Betragtning. Sammenligner man Vand, der er renset
paa slig kunstig Maade, med visse naturlige Vande, maa man
i højeste Grad undres over slige Vandes virkelige Renhed; intet
af de mekaniske Midler, der nu til Dags staa til vor Raadighed
og komme til Anvendelse i Vandværkerne, leverer t. Ex. Vand
af en saadan Klarhed, som pletvis forekommer ved Genfer-
søen; da Tyndall sendte en elektrisk Straale gjennem en Flaske
med saadant Vand, viste der sig kun en yderst svag, blaa Linje.
Naar der er faste Smaadele i en yderlig fint fordelt Tilstand
tilstede i Vand, har man et sikkert Middel til at klare dette,
ved nemlig at lade det staa aldeles rolig. Dette Middel er imid-
lertid i Praxis 'fuldstændig ubrugeligt. Saaledes har Leupold i
Bordeaux anstillet Forsøg med Vand fra Garonne og fundet, at
naar dette Vand var taget ved Flodtiden, havde det endnu ikke
faaet sin naturlige Klarhed efter ti Dages absolutte Ro; de grovere