Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Vandets Farve og Klarhed. 53 brune. Vand, som har sin Oprindelse fra Atmosfæren, er selv i sin faste Form, som Is og Sne, ligeledes blaa; Alpernes og Islands Isbræer have denne Farve, medens Vandet i Vildbækkene, der komme fra de samme Isbræer, er grøntfarvet. Jo renere Vandet er, desto mindre vil det sprede det Lys, som falder gjennem det; derfor maatte en Vandmasse af en absolut Klarhed og en meget stor Dybde se fuldkommen sort ud og i det Højeste kun vise en Lysr'eflex paa Overfladen. Lader man en Lysstraale falde gjennem en Aabning ind i et mørkt Værelse, skjelner man Straalens Vej ved de belyste Støvgran, som hvirvle om i Luften. Hvis Luften var fuldkommen fri for slige Smaadele, vilde vi aldeles ikke opdage Lysstraalens Vej; thi vi se jo ikke denne selv, men kun de Støvgran, som belyses. Naar man lader en Straale fra en elektrisk Lampe gaa gjennem en Vandmasse, indser man snart, at man ogsaa her ser Lysstraaleu desto tydeligere, jo større en Mængde Urenligheder der er fordelt i Vandet. Saaledes har Tynd all paavist, at selv det filtrerede Vand, hvormed London forsynes, er langt fra at kunne gjælde for virkelig rent Vand; han lod en elektrisk Straale falde gjennem Flasker, som vare fyldte med saadant Vand, og i dem alle kunde han med Lethed følge Straalens Gang, ja i enkelte Prøver tog Vandet sig næsten ud som en Suppe. Det er klart, at Prøver af denne Art kun kunne røbe de faste Bestanddele, medens opløste Urenligheder her slet ikke komme i Betragtning. Sammenligner man Vand, der er renset paa slig kunstig Maade, med visse naturlige Vande, maa man i højeste Grad undres over slige Vandes virkelige Renhed; intet af de mekaniske Midler, der nu til Dags staa til vor Raadighed og komme til Anvendelse i Vandværkerne, leverer t. Ex. Vand af en saadan Klarhed, som pletvis forekommer ved Genfer- søen; da Tyndall sendte en elektrisk Straale gjennem en Flaske med saadant Vand, viste der sig kun en yderst svag, blaa Linje. Naar der er faste Smaadele i en yderlig fint fordelt Tilstand tilstede i Vand, har man et sikkert Middel til at klare dette, ved nemlig at lade det staa aldeles rolig. Dette Middel er imid- lertid i Praxis 'fuldstændig ubrugeligt. Saaledes har Leupold i Bordeaux anstillet Forsøg med Vand fra Garonne og fundet, at naar dette Vand var taget ved Flodtiden, havde det endnu ikke faaet sin naturlige Klarhed efter ti Dages absolutte Ro; de grovere