Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
54 Vandet. Substanser falde rigtignok i Begyndelsen meget hurtig til Bunden, men de finere afsætte sig med en utaalelig Langsomhed. Til Vandets Rensning anvender man nu til Dags, som bekjendt, en meget om- stændelig Filtrering, uden alligevel, som allerede omtalt, at kunne erholde den samme Renhed, som Vandet har i mange Kilder. Naar man derfor skal anlægge et Vandværk, bør man først og fremmest have sin Opmærksomhed henvendt paa godt Kildevand, selv om det skulde foraarsage langt højere Bekostninger; først naar man under de givne Forhold ikke kan faa Kildevand, synes det retfærdig- gjort at anvende filtreret Flodvand. Det reneste Vand er naturligvis mest gavnligt for den menneskelige Sundhed, og det bekræfter sig, hvad allerede den gamle Plinius siger: „Det Vand, som er gavnligt for Mennesket, maa saa vidt muligt se ud som Luft/ Han holdt nu det marciske Vand, som „ved Gudernes Velvilje skjænkedes Rom“, for det bedste. Den Kilde, som leverer dette Vand, udspringer paa det peligniske Højdedrag og gaar gjennem Fucinersøen; Ancus Marcius ledede først denne Kilde til Rom, hvor den endnu den Dag i Dag forsyner en Del af Staden med Vand. I Persien troede man, at Floden Choaspes havde det bedste Vand, og de persiske Konger førte Vand her fra med sig paa alle deres Rejser. Den gamle Sandhed, at det reneste Vand er gavnligst for Mennesket, er dog ingenlunde saa almindelig anerkjendt, som man skulde tro. For blot at anføre et drastisk Exempel, fortæller den elskværdige Digter Adelbertv. Oh amis so, at Kaptejn Kotzebue, som kom- manderede Briggen Rurik under den bekjendte russiske Verdens- omsejling (1815—18), forbød at filtrere det ildelugtende Drikke-., vand; thi han mente, at man herved unddrog Vandet dets nærende Bestanddele og saaledes gjorde det mindre sundt. Ligeledes for- tæller Arago, hvorledes Venner af mudret Vand støttede dettes Gavnlighed paa den formentlige Erfaring, at Faar først slukke deres Tørst af Vandpytterne paa Vejen, naar de have opmudret Dyndet med Fødderne. Regnvand, som er samlet paa rene Steder og behørig afkølet, fyldestgjør i høj Grad alle de Fordringer, dei' bør stilles til godt Drikkevand. Da Vandet er et sammensat Legeme, kan det først være dannet paa Jorden i en vis Udviklingsperiode; maaske blandede de luft-