Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
Vandet.
Substanser falde rigtignok i Begyndelsen meget hurtig til Bunden,
men de finere afsætte sig med en utaalelig Langsomhed. Til Vandets
Rensning anvender man nu til Dags, som bekjendt, en meget om-
stændelig Filtrering, uden alligevel, som allerede omtalt, at kunne
erholde den samme Renhed, som Vandet har i mange Kilder. Naar
man derfor skal anlægge et Vandværk, bør man først og fremmest
have sin Opmærksomhed henvendt paa godt Kildevand, selv om
det skulde foraarsage langt højere Bekostninger; først naar man
under de givne Forhold ikke kan faa Kildevand, synes det retfærdig-
gjort at anvende filtreret Flodvand.
Det reneste Vand er naturligvis mest gavnligt for den
menneskelige Sundhed, og det bekræfter sig, hvad allerede
den gamle Plinius siger: „Det Vand, som er gavnligt for
Mennesket, maa saa vidt muligt se ud som Luft/ Han holdt nu
det marciske Vand, som „ved Gudernes Velvilje skjænkedes Rom“,
for det bedste. Den Kilde, som leverer dette Vand, udspringer
paa det peligniske Højdedrag og gaar gjennem Fucinersøen; Ancus
Marcius ledede først denne Kilde til Rom, hvor den endnu den
Dag i Dag forsyner en Del af Staden med Vand. I Persien troede
man, at Floden Choaspes havde det bedste Vand, og de persiske
Konger førte Vand her fra med sig paa alle deres Rejser. Den
gamle Sandhed, at det reneste Vand er gavnligst for Mennesket,
er dog ingenlunde saa almindelig anerkjendt, som man skulde tro.
For blot at anføre et drastisk Exempel, fortæller den elskværdige
Digter Adelbertv. Oh amis so, at Kaptejn Kotzebue, som kom-
manderede Briggen Rurik under den bekjendte russiske Verdens-
omsejling (1815—18), forbød at filtrere det ildelugtende Drikke-.,
vand; thi han mente, at man herved unddrog Vandet dets nærende
Bestanddele og saaledes gjorde det mindre sundt. Ligeledes for-
tæller Arago, hvorledes Venner af mudret Vand støttede dettes
Gavnlighed paa den formentlige Erfaring, at Faar først slukke
deres Tørst af Vandpytterne paa Vejen, naar de have opmudret
Dyndet med Fødderne.
Regnvand, som er samlet paa rene Steder og behørig afkølet,
fyldestgjør i høj Grad alle de Fordringer, dei' bør stilles til godt
Drikkevand.
Da Vandet er et sammensat Legeme, kan det først være dannet
paa Jorden i en vis Udviklingsperiode; maaske blandede de luft-