Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

58 Havet. Afgrunde. Geologien paaviser t. Ex., at i en vis svunden Periode (Juratiden) flød i det nordvestlige Evropa en umaadelig Strøm, hvis Bundfald dannede en Del af Englands Jord ; hvis man fra Mængden af de bundfældede Grusmasser tør slutte til Strømmens Vand- mængde, har man her at gjøre med en uhyre Flod, som maa stilles jævnsides med Nutidens Kæmpefloder. Nu til Dags er imidlertid denne Flod med største Delen af dens Flodomraade længst for- svunden, dens Deltalandskaber ligge for en stor Del begravne under Vesterhavets Vover, og Evropas Fastlandsomrids ere i den Grad forandrede, at vi ikke engang mere have nogen Antydning af denne Strøms sandsynlige Retning. Lignende storartede Forandringer have maaske ogsaa fundet Sted i det indiske Ocean; i det mindste har man efter den ejendommelige Dyre- og Planteverden paa Madagascar og Cylon troet at kunne slutte, at disse Øer engang vare forbundne med hinanden og dannede et Fastland, som man har kaldet Lemu- ri en*). Man kan ogsaa anføre Grunde for den Antagelse, at en Del af det store Ocean ruller sine Bølger over et svundet Fast- land, hvis højeste Bjærgtinder endnu rage op over Havfladen som Øer. Vende vi os dernæst til Evropa, finde vi, at den ringe Hav- dybde mellem Afrika og Øen Sicilien peger hen paa en tidligere Forbindelse med Evropa, og Naturen har da heller ikke den Dag i Dag ophørt med sine Forsøg paa atter at lukke dette Havets Gjennembrud; paa det undersøiske Højdedrag, som her knytter Evropa sammen med Afrika, har der tvende Gange hævet sig Klipper, som udslyngede Aske, Vandmasser og glødende Sten, men *) Denne Hypothese om en mægtig Verdensdel, som ligger begraven under det indiske Oceans stormfulde Bølger, og som kun har eftei'ladt sig Rester i de nævnte tvende store Øer, glæder sig ved en høj Grad af Popularitet. Her akulde man endelig have fundet Menneskehedens Vugge, det egentlige Paradis; som Støtte anføres hyppig, at de lavest staaende Racer (Papuaerne, Avstralnegerne, Hottentotterne, Kafferne, Dravidafolket), hvilke man derfor troer at kunne holde for de ældste, have deres Boliger i Nærheden af dette Menneskehedens Urhjem. Den hele Hypothese bygges paa det formentlige Faktum, at Halvaber eller Lemurider kun skulle findes paa disse Øer; da man imidlertid nu ikke blot har fundet Halvaber paa Afrikas Fastland, men endogsaa har paavist en Art (Lemuravus) allerede i Eocenafdelingen af Tertiærformationen, og denne Art er funden i de forenede. Fristater (Utah-Territoriet), maa hele denne Hypothese anses for uholdbar. Paa det Sted, hvor den svundne Verdensdel skulde have ligget, har det indiske Ocean Dybder paa flere Tusende Favne.