Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

De forskjellige Oceaner. 57 endnu 100 Aar før Navnet „det atlantiske“ anvendtes i sin nuværende Betydning om det samlede Ocean mellem Afrika og Amerika. Paa Datidens Kort vedbleve i øvrigt de spanske Benævnelser at være gængse, og paa de forskjellige Blade kunde man. i samme Atlas af samme Forfatter finde de forskjellige Navne mellem hverandre. Benævnelsen det „store Ocean“ som synonymt med Balboas mar del Zur og Magalhåes’s mar Pacifico skyldes den berømte franske Geograf Philip Buache og stammer fra 1753. Naar den samme Forfatter i øvrigt søgte at indføre nye Benævnelser og en ny Ind- deling af Havet, idet han gik ud fra undersøiske Bjærgkjæder, for- manede han dog ikke at sætte sine Anskuelser igjennem, og hel- digere var heller ikke hans Landsmand, den berømte Hydograf Claret-Fleurieu, naar han vilde hævde, at der kun findes tvende „egentlige" Oceaner: det atlantiske og det store, under hvilket han ogsaa indbefatter det indiske Hav; ved Siden af disse Oceaner stiller han som „mindre" Have det nordlige og det sydlige Ishav inden for de tilsvarende Polarkredse. Som alt anført, skriver den nu brugelige, saa gængse Inddeling sig først fra Aar 1845 og skyldes en Kommission, som blev nedsat af det geografiske Selskab i London. Alt det Hav, som ligger mellem Amerika og Middagslinjen gjennem Kap Hoorn paa den ene Side og Evropa, Afrika og Middagslinjen gjennem Kap Agulhas (Naaleforbjærget) paa den anden Side, og som strækker sig fra den nordlige til den sydlige Polarkreds, kaldes nu det atlantiske Hav. Det indiske Ocean har sine Grænser ved den sydlige Polar- kreds og Middagslinjerne gjennem Kap Agulhas og Øen Tasinanias Sydspidse. Det store Ocean (ogsaa kaldet det stille Hav eller — temmelig uheldig — Sydhavet) ender mod Nord i Beringsstrædet, mod Syd ved clen tilsvarende Polarkreds, medens dets østlige og vestlige Grænser ere givne med clet atlantiske og det indiske Oceans Afgrænsning. De to Ishave indesluttes af de tilsvarende Polar- kredse. De nuværende Haves Begrænsninger ere i det Hele og Store vistnok meget gamle; men i Enkelthederne have derimod i Aar- tusendernes Løb vistnok talløse Forandringer fundet Sted, og Geo- logien paaviser, at under Jordklodens tidligere Perioder strømmede Oceanets Bølger over talrige Egne af de nuværende Fastlande, medens omvendt vidtstrakte Landstrækninger ere sunkne i Havets