Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

56 Havet. vender Vandet atter tilbage gjennem talløse Tilløb. Intet egner sig saa vel til at give os et Billede paa det Uendelige som Synet af det uoverskuelige Hav. Naar man betegner Havet som en Vandørk, er dette Billede aldeles fejlagtigt; thi Ørkenen er fjendtlig mod Livet, medens Havet derimod i Ordets ret egentlige Betydning kan betegnes som Moder til det organiske Liv. Ligesom Fast- landet danner det en Verden for sig, stor, mægtig og af uudtømmelig Rigdom, og det huser et talløst Liv, som optræder under de for- skjelligste Former. Man skjelner, som bekjendt, nu for Tiden almindelig mellem fem Hovedhave eller Oceaner, og Enhver, som paa Skolebænken blot har gjort Bekjendtskab med Geografiens Elementer, er i den Grad fortrolig med denne Inddeling, at han næsten mener, at det ikke kan være anderledes; men i Virkeligheden herskede der i lang Tid det grueligste Virvar med Hensyn til Havets Inddeling i bestemte Oceaner, og de nuværende, saa gængse Benævnelser skrive sig først fra — 1845. Oldtidens og Middelalderens Benævnelser vare simple nok; man kjendte kun ’/Zxswo?, som begrænsede Jorden, og skjelnede blot mellem en østlig og en vestlig Del, Oceanus orientalis og occiden- talis; derhos opstillede man et indre Hav, et mare internum (Middel- havet), over for det ydre Hav eller mare externum. Denne Fore- stilling om et eneste Okeanos mellem Fastlandenes Øst- og Vest- rand finde vi endnu hos Columbus, der i sine Breve til Dronningen stadig kun taler om „la mar Oceana“. Efterat Magalhaes’s Skib havde fuldendt den første Verdensomsejling og derved reformeret den hele Opfattelse af Jorden, maatte man ogsaa indføre nye Navne for de ny opdagede Havflader; men der hengik alligevel en Menneske- alder, før denne Navnefortegnelse trængte igjennem. Først fra Midten af det sextende Aarhundrede finde vi dem paa Kortene, og, mærkelig nok, i de spanske Originalformer og Benævnelser; nu fremtræder et mar di India for det indiske Ocean ved Siden af et mar del Zur og mar Pacifico, medens det nuværende atlantiske Ocean kaldes mar del Nort. Navnet „det atlantiske« indskrænkedes i Begyndelsen til Strøget vest for Gibraltarstrædet, men udvides dog allerede 1569 til den nordatlantiske Halvdel af Gerhard Mer- cator eller Kremer paa hans berømte Verdenskort, som er ud- kastet i den efter ham opkaldte Projektion; derimod hengik næsten J