Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

62 Oceanets Vandstand. Aarene 1828 og 1829, gav til Resultat, at det store Ocean ved Panama kun staar 3^2 Fod højere end det atlantiske Hav ved Chagres. Ligeledes har en meget nøjagtig Undersøgelse langs Pyre- næerne paavist, at Middelhavet ved den franske Kyst næsten ligger i samme Niveau som Atlanterhavet ved den biscayiske Bugt. Disse Resultater gjælde clog stadig kun som det Regulære; thi Hav- spejlet kan — helt bortset fra Tidevandet — til Tid og Sted være meget forskjelligt. Saadanne Forstyrrelser i Vandstanden hænge sandsynligvis sammen med Vindretningen og Lufttrykket, og i Østersøen betragter man dem som sikre Forbud paa Vejr- forandringer. Overordentlig interessante ere de Afvigelser, som den be- rømte Afrikaforsker Schweinfurth har paavist ved det røde Hav. Fiskerne ved den ægyptiske Kyst pleje at sige: „Naar Nilen falder, stiger Havet.“ I det egentlige Ægypten begynder Nilens Højvande at falde gjennemsnitlig mod Oktobermaanedens Midte. Samtidig forlader man Saltpanderne ved de nubiske Kyster, Perle- fiskeriet standser, og Fiskefangsten stopper op i en væsentlig Grad. Der indtræder nemlig nu en Periode, som strækker sig gjennem de køligste Maaneder og betegnes ved en vedvarende høj Vand- stand. Da nøjagtige Maalinger ikke foreligge, være det her forudsat, at Minimum beløber sig til 2 Fod, og dette er fuld- kommen tilstrækkeligt til at forøge den almindelige Flodbølges Virkninger ved de flade nubiske Kyster i den Grad, at den almindelige Saltafsætning fra Slutningen af Oktober til Begyndelsen af April hører op; om Sommeren fremkalder nemlig Heden og de tørre Nordenvinde under Ebbetiden en saa stærk Udsondring af Salt, at dette ikke bliver ganske opløst igjen under den paa- følgende Flodtid. Den samme høje Vandstand ved Vintertid er ogsaa til Hinder for Fiskerne og enhver anden, hvis Kald ellers under Ebbetiden fører ham ud paa Koralbankerne; ogsaa Dykkeren, der søger efter Perlemuslinger, kjender tilstrækkelig denne Frem- toning. Først i Begyndelsen af April er Havspejlet igjen sunket saa meget, at de fleste Koi?albanker i Ebbetiden træde tydelig frem for Dagen, imidlertid stiger ogsaa Heden igjen i den Grad, at Driften af Saltpanderne paa ny kan gaa for sig, og samtidig blive de nordlige Vinde, som hidtil have været fortrængte af Syd- og Sydvestvindene, atter fremherskende.