Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Seyches. 63 Man vilde forgjæves søge en fyldestgj ørende Forklaring paa denne Fremtoning, hvis ikke Vindforholdene og Aarstiderne paa den ene Side og det røde Havs Beliggenhed og Form paa den anden Side gav nogle fornødne Fingerpeg. Paa en Længde af omtrent 275 Mil har dette Hav nemlig kun en Bredde paa 40 Mil, og i Bab-el-Mandeb synker denne Bredde endog ned til næppe Mil. Den smalle Havbugts hele Retning frembyder det frieste Spil for de nordlige Vinde, som kunne bestryge Bugten i hele dens Længde. Vilde man nu kun tage Hensyn til Fladeindholdet og Temperaturforhold ene, lod sig herefter anstille en Beregning om, hvor stort Vandtabet i dette afsluttede Havbækken maatte blive i et bestemt Tidsrum ved Fordampningen alene; men et saadant Tab turde være tilstrækkeligt til ved det røde Havs Sydende at fremkalde en Formindskelse i Vandstanden paa mindst 2 Fod, saa meget mere som. de under clen varmeste Tid. fremherskende Norden- vinde ville hæmme Tilstrømningen fra det indiske Hav gjennem Bab-el-Mandebstrædet. Midt inde paa Fastlandet kunne Indsøer undertiden fremvise mærkværdige Forandringer i Vandspejlet. Mest bekjendte i saa Henseende ere de saakaldte Seyches i Lac Léman (Genfersøen). Efter Saussure ser man i stormfulde Dage undertiden Vand- spejlet i Genfersøen hurtig stige 4—5 Fod, derpaa igjen pludselig synke, og dette Spil fortsættes nogle Timer igjennem. Den 3dje Avgust 1763 om Aftenen henimod KL 5 saae den nævnte Natur- forsker, hvorledes Vandstanden i 15 Minutter sank 4 Fod 2 Tommer, derpaa i de næste 10 Minutter steg 4 Fod 9 Tommer, og nu atter i Løbet af 12 Minutter sank 4 Fod 4 Tommer. Ved den tredje Vexlen beløb Stigningen sig kun til 2 Fod 10 Tommer i 8 Mi- nutter, og Sænkningen paafulgte nu meget langsomt. Om Morgenen samt clen foregaaende Dag havde det været meget varmt, og Kl. 3 var et stærkt Uvejr trukket hen over Genf; men skjønt Himlen endnu var dækket af Skyer, faldt der under den beskrevne Frem- toning kun enkelte Regndraaber. Disse „Seyches“ vise sig iøvrigt kun tydelig ved Søens tvende Endepunkter, nemlig ved Rhone- mundingen og ved dens Udløb, men naa paa Søens Midte (ved Morges) næppe 5—6 Tommer. Lignende Vexlinger i Vandspejlet har man iagttaget ved Bodensøen, hvor Beboerne kalde dem „Ruhssen“. De forekomme muligvis endogsaa ved Middelhavet,