Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Salthaver. 69 opslemmecle Urenligheder afsætte sig, senere i fladere, hvor Vandet fordamper, og der bliver en Saltskorpe tilbage, som nu hugges løs. Paa denne Maade vinder Sydevropa sin Saltrig<lom, men Saltet maa dog først renses for sine fremmede Bestanddele. I Spanien indvindes hvert Aar 6 Millioner Centner Søsalt, i Portugal, næsten lige saa meget, og sidstnævnte Land udfører store Mængder til England. Man kunde mulig undre sig over, at Englænderne hente deres Søsalt fra Portugal og ikke udvinde det ved deres egne Kyster; men .man maa ikke forglemme, at ogsaa Regnen og Solskinnet spiller en Rolle ved Saltets Udskilning. Af Luftarter indeholder Havvandet Kulsyre, Ilt og Kvælstof, de tvende sidstnævnte-næsten overalt i Forholdet 1:2. Kulsyren er for Haanden i en betydelig Mængde; men det er endnu ubevist, • at den tiltager med Dybden, hvad man dog længe har troet. Des- foruden maa endnu nævnes Iblandingen af Svovlbrintesom vel kun er tilstede i ringe Mængde, men næsten findes overalt i Hav- vandet.« Da Havvandet er meget langt fra at være rent, men tvært imod viser sig plumret ved alle mulige Tilskylninger, har det naturligvis ogsaa en større Vægtfylde end fersk Vand. Ved Flodmundingerne breder derfor ogsaa det mindre vægtfyldige Flod- vand sig oven paa Havvandet, og Skibene, som løbe ud af Floderne i Havet, hæve sig en lille Del, saa snart de pløje de salte Bølger. Baade naar Havvandet fordamper og naar det fryser, udskilles Saltet; de Strækninger af Oceanet' maa altsaa være mest salte, hvor der .finder den største Fordampning Sted, og der samtidig ikke optages ferske Tilløb. Disse Betingelser ere i høj Grad for Haanden ved det røde Hav, som derfor ogsaa udviser den største Saltholdighed, nemlig 43 Dele Salt i 1000 Dele Vand. Meget be- tydelig er ogsaa Saltholdigheden i Middelhavet, navnlig i Nærheden af den varme afrikanske Kyst; derimod har' Østersøen en meget ringe Saltholdiglied, ja Vandet kan her enkelte Steder næsten anses for fersk. Noget Saadant kan i øvrigt pletvis og for en kort Stund forekomme midt ude i Oceanet; saaledes beretter Darwin, at efter uhyre Regnskyl kan man i Nærheden af Sydamerika enkelte Steder finde ganske fersk Vand paa det store Oceans Overflade. En tilsvarende Mærkværdighed er Forekomsten af ferske Kilder midt i Oceanets salte Bølger. Saaledes beretter t. Ex. Hum- boldt, at „ved Øen Cubas Sydkyst, i Havbugten ved Jagua, midt