Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

70 Havvandet. ude i det salte Vand bryde — sandsynligvis ved et hydrostatisk Tryk — Kilder med fersk Vand frem paa Havbunden. Frem- bruddet sker med saadan Kraft, at Kanoer kun med Forsigtighed tør nærme sig dette Stéd, der er berygtet for sin høje og uregel- mæssige Bølgegang. Handelsskibe, som sejle forbi og ikke ville lande, besøge undertiden disse Kilder for at fuldstændiggjøre deres Vandforraad midt ude i.Havet; jo dybere man øser, desto ferskere er Vandet. Hyppig fælder man her ogsaa Søkoen eller Manatien (Trichecus Manati), et Dyr, der ikke opholder sig i salt Vand.“ Man har syslet meget med det Spørgsmaal, hvorfra Havets Saltholdiglied hidrører, om det skriver • sig fra Stensaltlag paa Havets Bund, eller om Saltet lidt efter lidt er ført ud i Havet af ■Floderne. Hvad den sidste Hypothese angaar, er det'klart, at det ferske Vand ogsaa maa indeholde en lille Part Salt, der altsaa føres ud. i Havet og forbliver her, naar Vandet selv, senere for- dunster. Strængt taget maa altsaa Havets Saltholdiglied forøges ved Tilførselen af. Flodvandet. Naar man imidlertid. føre Oceanets Saltholdighed tilbage til denne Forsyning fra Floderne, synes man rent at forglemme, hvor ubetydelig samtlige Floders Vandmængde er i Sammenligning med Havet. Paalidelige Vurde- ringer give som Resultat, at Jordens samtlige Floder aarlig højst føre 50 Kubikmil Vand ud i Oceanet; da nu imidlertid, som tidli- gere anført, Oceanets Vandmasse beløber sig til over 3 Millioner Kubikmil, maåtte altsaa Jordens samtlige Floder strømme hele 60 000 Aar, før de fik fyldt et Bækken af Størrelse som vort jordiske Ocean. Dette Bækken val’ dernæst i Begyndelsen kun fyldt med fersk Vand, og der maatte forløbe Millioner af Aar, før det nuværende Oceans Saltholdiglied saaledes var skaffet til Veje. Den berømte Hålley har virkelig draget denne Slutning, og Buffon var meget tilbøjelig til at gaa ind .herpaa. Den Første mente, at fra Oceanets Saltholdighed kunde man slutte tilbage til dets Alder, ja muligvis til selve Jordens. Han mente, at man ved Forsøg skulde bestemme Gjennemsnittet af Flodernes Saltmængde; heraf vilde man igjen kunne beregne, hvor meget Salt der aarlig blev tilført Havet, og dette Tal, sammenholdt med Oceanets virkelige Saltholdiglied, vilde give Antallet af de Aar, i hvilke Floderne vare strømmede til Oceanet. Det er ikke meget vanskeligt at indse Utilstedeligheden af hele denne Maade at slutte paa; man behøver