Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Morild. 77 engang have Øjne, maa vi heraf slutte, at der selv i hine Dybder endnu findes Lys, som kan skjelnes af hine Skabninger, skjønt denne Lysglans' vistnok er saa ringe, at vi umulig kunde modtage noget Indtryk heraf; Rigtigheden af denne Slutning bekræftes ved. den Omstændighed, at man har hentet Crustaceer frem fra endnu større Dybder, men disse Krebsdyr havde slet ingen Øjne. Til de herligste Fremtoninger, Havet kan bydé, hører Mor- ilden eller den fosforagtige Lysning, som kan iagttages i alle Oceanets Dele, men særlig prægtig i de tropiske Egne. „Oceanets Lysning41, siger Humboldt, „hører til de mest prægtige Natur- fremtoninger og vækker vor Beundring, selv om man Maaneder i Træk ser dette Skue vende tilbage hver eneste Nat. Havet fosfo- rescerer under alle Bælter; men den, der ikke har set denne Frem- toning under Vendekredsene, og særlig i det store Ocean, har kun en saare ringe Forestilling om dette Skues Storartethed. Naar et Krigsskib for en frisk Vind kløver de skummende Bølger, og man stiller sig paa et af Sidegallerierne,, kan män ikke blive mæt af det Syn, som det nære Bølgeslag frembyder. Saa ofte Skibssiden • blottes, synes blaalige og rødlige Flammer lynsnart at skyde op fra Kjølen. Ubeskrivelig prægtigt er ogsaa Skuet af en Flok Delfiner, som under den mørke Nat boltre sig i et tropisk Hav; hvor de i lange Striber skære de brusende Vande, tegnes deres Vej i Funker og intensivt Lys. I Bugten ved Cariaco mellem Cuniana og Halv- øen Maniquarez har jeg timevis kunnet -glæde mig ved dette .Syn.“ .Den berømte Verdensomsejler C o ok saae først den 29de Oktb. 1768 Havets Lysning paa en Rejse til Brasilien, fire Dage efter at Linjen var passeret; han sammenligner Havéts Glimten med Uvejrs- lyn, men dog ikke saa stærke. Han formodede ogsaa, at Frem- toningen maatte tilskrives Tilstedeværelsen af Smaadyr. Mod Slut- ningen af 1772 saae den samme Søfarer Fremtoningen i stor Pragt paa Højden af det gode Haabs Forbjærg. „Mellem Kl. 8 og 9 begyndte Havet pludselig at glimte, det var et pragtfuldt Skue. Saa langt, man kunde se, syntes Oceanet at staa i Flammer; hver Bølge lyste fosforagtig, og Skibet skar en glimrende Fure i Hav- fladen.« Cook lod øse flere Spande Vand og fandt heri en stor Mængde bitte Smaadyr af geleagtig Beskaffenhed. Alle senere Undersøgelser have ogsaa bekræftet dette. Da Finlayson i Nær- heden af Prinsen af Wales’0 saae Havfladen i Skibets Nabolag dækket