Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

78 Havvandet. ' af Milliarder Smaadyr, og Havet syntes ligesom overtrukket med et grønt Slim, viste Havets Lysning sig ved Nattetid med stor Pragt, og Undersøgelsen godtgjorde, at Lyset udstraalede fra mikroskopiske Smaadyr. Horsburgh og de Riville saae i mørke, maane- og stjærne- løse Nætter Søen graahvid og ligesom tilsnet; dette minder om visse Skyers fosforagtige Glimten under Jordmagnetismens Paavirkning. De vigtigste Undersøgelser om Havets Lysning skyldes - imicl-’ lertid den utrættelige Ehrenberg. Hans Undersøgelser, som meddeltes i Aaret 1833 i Videnskabernes Akademi i Berlin, .paa- vise, at Havets Lysning er en Akt af frie, selvstændige, ofte mikro- skopiske Smaadyr. Han gjør samtidig opmærksom paa, at Lys- ningen paa Polarhavenes Overflade maaske blot af den Grund er mindre intensiv, fordi de øvre Vandlag ere fremherskende ferske ved Smeltningen af. talløse Ismasser; i Dybderne er Havet under- tiden aldeles opfyldt af Lyspunkter. Ehrenberg bemærker frem- deles, at man ogsaa har hørt om lysende Smaadyr fra den meji- canske Havbugfs Dybder, og maaske vil man gjennem en yderligere Bekræftelse af dette Faktum komme til at ændre sin Mening om Bælgmørket i Havdybderne derhen, at Lyset selv ikke paa de største Dybder er fuldkommen borte, men at meget mere periodiske,, maaske endog stadig vexlende og klare Lysfremtoninger komme de. Dyr, der have Øjne, til Hjælp og bevise Nytten af disse Øjne. Den nyeste Tids Dybde-Undersøgelser have fra det atlantiske Havs Af- grunde gjort os bekjendte mfid en Mængde Dyr, der alle skinne i høj Grad fosforagtig: Alt, hvad Nettet bragte op, strømmede over med klar Glans, og Dyndet syntes oversaaet med talløse, lysende Smaapunkter. Lige over for den Kjendsgjerning, at der i Havets Dybder maa herske evig Nat, kan man nu ikke undre sig over, at den .Anskuelse er kommen til Orde, at hine Afgrundens Beboere maaske have deres egne Lys for at finde deres Næring. Den mærkelige, meget omtvistede Kjendsgjerning, at Lysningen er en fri Viljesakt af hine mikroskopiske Dyr, er nylig hævet over al Tvivl ved de mangfoldigste Iagttagelser. Burmeister har hyppig lagt Mærke til, at Lysdyrene kun udstraale Lys, naar de berøres paa et eller andet Sted; blive de ikke forstyrrede, lyse de ikke; Lyset udstraalede alene fra Legemets Overflade. . De nyeste Forskninger have fremdeles godtgjort, at næste alle lavere Sødyr, men navnlig alle Vandmænd, Infusorier, Polyper,