Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Lysende Dyr. 79 Mollusker o. s. v. ere i. Stand til at lyse. Særlig fortjener Noctiluca scintillans at fremhæves; skjønt Dyret ikke er saa stort som en Knappenaål, vækker det dog vor' Beundring ved sin prægtige Lys- ning, selv under højere Breddegrader. Ehrenbergs Undersøgelser udvise, at et Infusoriedyr (Protocharis), naar det liidses, først viser enkelte opblussende Funker,' som blive stærkere, løbe langs hele Dyrets Ryg og ligne det grønliggule Lys fra en brændende Svovl- traad. Ildvalserne (Pyrosoma), der danne fritsvømmende Kolonier af Form som en Handskefinger, udstraale et saa stærkt Lys, at Bibra, som opholdt sig nede i en mørk Kahyt hos en syg- Ven, af en lille zoologisk Lommebog kunde forelæse ham en Beskrivelse af disse Søpunge, medens Dyret selv maatte • lyse for ham. Efter Quatrefages’s Iagttagelser maa Sædet for Lysningen hos nogle Ledorme eller Anrielider søges i Fød- dernes Muskelsubstans, medens de Randtraade eller Fimrehaar, hvormed Vandmændene bevæge sig frem, ud- straale et lyseblaat Lys. Hos Oceania hemisphaerica svarer efter Ehrenberg Antallet og Funkerne ved de tykkere Ringkar nøje til Tallet af de Organer, . som forgrene sig derhen. „Denne Ildkranses Fremkomst er en Livsakt, Fig. 23. Lysdyr (noctiluca milli- hele Lysudviklingen er en organisk a™)- Livsproces, der hos Infusionsdyrene • fremtræder som en momentan enkelt Funke, men efter en kort Hviletid gjentager sig.“ Den Omstændighed, at Lysningen hos de fleste Dyr er knyttet til et særligt Organ, taler rigtignok stærkt for en Sammenhæng mellem Livsprocessen og den lysende Evne; men naar vi stige op fra de laveste Dyrs Række, træffe vi i Pholaderne eller Boremuslingerne ogsaa paa Lysclyr, hos hvem det lysende Stof absolut ér bundet til en vis Vædske, som ogsaa lyser for sig selv alene. Allerede Plinius var bleven opmærksom paa denne Omstændighed og siger: „Det ligger i Plioladernes Natur, at de i Mørket udstraale en egen Glans, der er saa meget mere intensiv, jo mere Fugtighed cle indeholde.“ Milne Edwards fandt dette fuldkommen bekræftet, da han dyppede Pholader ned i Vin- aand og bemærkede, hvorledes der nu fra Muslingerne dryppede