Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

80 Havets Dybder og Havbunden. en lysende Vædske, som afsatte sig paa Bunden af Vandet og her lyste videre. Ved Korvetten „Challeiigers“ Rejse har man fremdeles paavist, at Havets Lysning ikke ude- Fig. 24. Ildblære (Pyrocystis). lukkende skyldes Smaadyr, men særlig en forholdsvis stor Kiselalge eller Diatome, hvis indre Kjærne udsender Lys, dog først naar den for- styrres; farer saaledes en Fisk hen gjennem det mørke Vand, følges den af en Ild- stribe ; stikker man Haanden ned i Vandet, drypper der til alle Sider Ild ned fra den. Disse hidtil ukjendte Alge- former ere bievne kaldte „Ildblærer“ eller Pyrocystis. 4. Havets Dybder og Havbunden. Næsten lige til Nutiden var det umuligt videnskabelig at gjennemtrænge og udforske Havets Afgrunde. Blot nogle Aartier tilbage kunde Ingen .have en begrundet Anskuelse om Oceanernes Dybde, hvor vidt de blot vare nogle Tusende Fod dybe, eller om der ikke meget mere fandtes. Afgrunde paa mange Mil, udbredte over umaaclelige Flader. Alle Anstrængelser for i denne Henseende at komme til Vished, viste sig frugtesløse, og det syntes næsten,, som om et hemmelighedsfuldt Slør til evig Tid skulde hvile over Oceanets Dybder. Kun om Dybdeforholdene og Havbundens Configuration i de mere grunde Have, som tilmed hyppig besøgtes af Skibe, havde man lidt efter lidt naaet bestemte og i det Hele meget sikre Fore- stillinger. I denne Henseende ere navnlig de britiske Øers Om- givelser blevne meget nøje udforskede, og herved naaede man til det, baade i geologisk og geografisk Henseende, interessante Resultat, at Storbritannien og Irland hvile paa et undersøisk Plateau, der stedvis næppe ligger et Kirketaarns Højde under Havets Overflade