Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

89 et i landoeconomist Henseende gunstigere Klima, end enkelte Skove med bare Skrog imellem. En anden Sag er det derimod, hvor et Terrain saaledes omkrandses af Bakker og Skove, ak Stormen ikke kan naae det med sin fulde Voldsomhed; thi en Beliggenhed af denne Art, som med rette kan kaldes lunn, er i hoi Grad tjenlig for Vegetationen. En saadan lunn Beliggenhed, der gjor den til et Drivhnus eller en Misbænk i det Stsrre, har f. Ex. Forstraad Mullers Avling paa 32 Td. Land i Skoven ved Petersværft. En lignende Belig- genhed gavner Steensbye Byes Marker i Kallehauge Sogn, Valler boegaarden i Hsteregitsborg Sogn, Hstergaard og Skalsbye i Mehrn Sogn, Teglstrup og Skallerup i Udbye Sogn, en stor Deel af Faxse Sogns lavere beliggende Byer, Svenderup Bye i Kongsted Sogn ; Vemmetofte Hovedgaards og Svjellerup Sogns Jorder, en stor Deel af Herfølge Sogn m. fl. En saadan Der liggenhed er vistnok en sand Herlighed, som enhver Landmand maatte onfke t\en Lod, han stal dyrke; men da dette nn ikke staaer i hans Magt, bor han soge at erstatte Skovene ved Hegn og Plantninger. Hvormeget der i denne Henseende kan ndrettcs vise mange af vore Hovedgaardes Marker, især næsten alle de som hore under Grevskabet Bregentved. Bag det tætte og hoie leven- de Hegn staaer Sæden paa disse Kobler s. Ex. ved Alslsvgaard, fan tryg og frodig som Handelsgartnerens Blomkaal bag hans Plankeværk, og opnaaer en Kraft og Fylde, som man forgjæves soger efter paa nøgne vindbestrogne Marker; og Græsset trives der ikke mindre frodigt end Sæden. Et ander Sporgsmaal er det derimod om den lune Beliggenhed er saa gavnlig for Menr nestenes Helbred, som for Planternes Vegetation. Hvor Zordbnn- den er leret, flad og lider af skadeligt frillestaaende Vand, der ville dettes Uddunstninger ofte vise sig skadelige for Beboernes Sundheds- tilstand, især naar Beliggenheden tillige er hum. I meget vaade Aaringer f. Ex. 1830 have Koldfebre eller Vexelfebre her været meget almindelige og tillige meget haardnakkede. Paa enkelte Steder (.■ Ex. i Huse og cenlige steder i Skoven ved Even, som lober ind under Broen ved gamle Tappernoie, vare de næsten uovervindelige; saa klagede dengang Lægen. Af disse Koldfebre lede Præsts Amts Beboere dengang mere end Beboerne af førte