Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

W Sandjorder og mere luftige Egne, skjondt ikke saa meget, svin Beboerne af det lavere og fladere Lolland. Z Sygdommen 1831 var den lune Beliggenhed heller ikke dcir bedste. Denne Sygdom begyndte midt i August 1831, og Ingen, som har iagttaget den her med Opmærksomhed, tvivler om, ak den blev bragt hertil med en ildelugtende tyk Brandtaage eller Strandtaage, som varede i * flere Dage, og kom langsomt drivende med ostkig Vind. Z Skov- egnene, hvor denne Tange blev fraaende, blev Sygdommen snart almindelig udbredt, og herskede inden en kort Tids Forlob fra Vordingborg til Kjoge. Paa Sletterne derimod f. Ex. mellem Kjoge og Kjobenhavn, hvor Tangen drev over uden at stand- ses, forffaanedes Beboerne for Epidemien. Om Tybjerg Herred bemærker afdode Dr. Hammer, at Kli- matet er langt mildere ved Nersbyeholm, det nordvestligste, end ved Vefreregede, det sydvestligste Punkt, saa at Vegetationen i Almindelighed begynder 14 Dage tidligere om Foraaret, og opho- rer 14 Dage sildigerd om Efteraarct paa forste Sted ettd paa sidste. Grunden hertil maa vistnok soges deri, at Naebyeholms Belig- genhed er lmm, men Vesreregedes hsi og tor. Om Stevns Herred har Pastor Hnlegaard i Maglebye be- mærker, at Kiimatct der er tort og koldt, og at smitsomme Sygr domme ere sjeldnere der end i Skovegnene. De ostlige Vindes Skarphed foles meget, hvorfor man soger at værne sig imod dem med Lammeffinds Klæder med Ulden paa den indvendige Side. Naar de herlige vidtløftige Plantager af Fyr, Gran, Lærker, Eger og Boge-Træer, som Etatsraad ScaveniuS og hans Son, Gjorsr lovs nuværende Eier, have ladet plante og aarlig lade plante langs med Stranden, og som staae i den frodigste Væxt, blive Skove, saa at de kunne bryde de ffarpe Svevinde, ville de vist af Efterslægten velsignes derfor, ogsaa i den Henseende, at de der- ved have (Taffel Ler for Landet. Et Bevi is paa at Klimatet kan henregnes blandt de fugtige, kan ogsaa hentes fra den store Mængde af brune og graae nøgne Snegle (Umax agrestis v. limax cinereus), som undertiden fremkomme om Efreraaret, og gjore Skade paa Vintersæden. Efter Thacrs Anviistting har jeg engang om Efteraaret odelagt nt stor Deel af dem, som fandtes paa eu-Erte-Ager, hvori der skulde