Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

92 Hjelm Bye i Dmnsholte Sogn er maadelig ndstiftet. Den tilhørte allerede førend Fælledsfkabets Ophævelse Selveiere. Ud- skiftningen gik derfor meget langsomt fra Haanden, og man siger at der blev arbeidet paa den i 11 Aar, inden den blev tilen- debragt, stjondt den derfor ingenlunde blev noget Mesterstykke. Byemerndene kunde ikke blive enige indbyrdes. Enhver vilde be; holde det han allerede eiede, nemlig en Ager hist og en anden her i Marken; og ingen kunde taale at see eller tænke sin Eiem dom i en Andens Hænder. Jserrdeleshed vilde ingen flytte ud. Folgen heraf var, at af de 17 Gaarde, af hvilke Byen bestaaer, have ikke. 3 deres Horder ordenligt samlede. De ovrige (nnær 3, som omsider beqvemmede sig til at flytte ud, undtages) have deres Zorder adspredte paa 3—4 indtil 5 forskjellige Steder, un- dertiden indtil £ Miil fra Gaardene. Folgen heraf var atter en stærk Udparcellering, saa at der endog gives Gaardslodder, hvor- paa der tælles 5 Parceller, hvilket igjen har havt en betydelig Indflydelse paa Folkemængdens Tilvcrxt. Z Baarse og Hammer Herreder er Udskiftningen nu alle- vegne tilendebragt. Naar man undtager Lundbyegaards Gods, hvor hver Mand ved Udstiftningen, som foretoges der i Begynr delsen af Aaret 1780, fik Lodder paa 4 til 5 Steder, er den vist paa de fleste Steder i disse Herreder ret god, da der i Almim dclighed ikke er spüret paa Udflytninger. Af Hrslov Byes 33 Gaarde ere dog knn 14 udflyttede, som maastee ikke har været tilstrækkeligt, da Udstiftningen for de Gaarde som ere blevne til- bage i Byen, endnu kun er maadelig. J Almindelighed klinde der maastee være Grund til at beklage, at man hvor store Lands- byer bleve udskiftede, har lagt de udflyttede Gaarde, eenlige og adsplittede omkring paa Markerne, istedekfor at samle 3 eller 4 af dem til en. lille Bye. Saadanne smaa Byer, som besinne om- trent af 4 Gaarde, ere efter Erfaringens Vidnesbyrd langt mere hensigtsmæssige, end de meget store Landsbyer eller lutter eenlige Udflyttergaarde. Mennesket har, for at opnaae Udvikling og Dannelse, selv den som behoves for Landmanden, ustridigt gcdt af jevnligt at see flere Mennesker end en eenlig Udflyttergaards Personale. Desuden kunne den ene Guards Beboere i snare man; ge Tilfælde behove Haanbrækning, Raad eller Hjelp af den an-