Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
93 dens, og finde langt lettere disse, naar omtrent 4 Gaarde ere samlede i en lille Bye, end naar hver enkelt Gaard ligger eensom midt paa sine Jorder. Under Beldringe Gods laae Faxinge Bye længe i Fælledsffab; meit for faa Aar siden blev den dog udskiftet, og en Deel Gaarr de udflyttede, hvortil en Zldsvaade, som overgik den tæt sammen- byggede Bye, gav den nærmeste Anledning. Ved Norre Mehrn Byes Udffiftning er den særegne Mærkr værdighed, at den har været foretaget 2 Gange. Ved en Ilds- vaade i October 171*2 afbrændte nemlig 6 Gaarde og 4 Huse i Norre Mehrn Bye, hvorefter Rentekammeret besluttede en Udr stiftning af hele Byen. Denne fuldfortes i Anret 1773, og de 6 afbrændte Gaarde bleve derved udflyttede og smukt opbyggede. Jfolge Klage af de udflyttede Bonder, som misundte dem, der vare blevne tilbage i Byen, nedrev - imidlertid Lilliendals daværende Eier, Kammerherre Lillienstjold i Aaret 1774 atter de 6 udflyttede Gaarde, lod Udflytterne komme tilbage til Byes og pakkede Byer jorderne sammen i det forrige beklagelige Fælledsstab. At dette i Sandhed var beklageligt, fremlyser af gamle Folks Fortællinger om denne Byes daarlige Tilstand i hiin Tid, som siden Udskift? ningen forst mærkeligt er bleven forbedret. I Aaret 1804 blev FeelledsffabeL her ved en nye Udskiftning, hvorved atter 6 Gaarde bleve udflyttede, omsider enbeligen ophævet. Z Tybjerg Herred er Udskiftningen allevegne foretaget, i Almindelighed paa en hensigtsmæssig Maade, om den end nogle Steder maa kaldes middelmaadig. Som Exempel paa det sidste Slags kan nævnes Skndderlose Bye paa 20 Gaarde under Broxoe Gods, hvor enhver Gaardmand har sin Zord paa 2 Steder. Blandt Selvejerne f. Ex. i Herlufmagle og Fensmark Sog- ne, have en Deel Udparcelleringer fundet Sted, ved hvilke vel Folkemængden, men ogsaa Fattigdommen menes at være tiltaget. Afdode Dr. Hammer i Herlufmagle ansaae Parceller paa 15 til 20 Td. Land for at være de fordeelagtigste saavel for Parcellisterne selv som for det Almindelige, da en saadan Parcel kan dyrkes med 2 Heste og uden at der behoves at holdes Tjenestefolk. Flere Parcellister i Herlufmagle Sogn have med Fordeel lagt sig efter