Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

94 at holde Kalkuner og Wnder eller Gjcrs, hvilke sidste dog have viist sig mindre fordeelagtige end de forste. Z Bjeversb'ov Herred er Udstiftningen ogsaa aldeles tilen- debragt, og maa, om den end kan have sine Mangler, dog paa de fleste Steder ansees for at være foretaget med Sagkundskab. Em hver Guard har saavidt muligt faaet sin Zord paa eet Sted, og naar enkelte undertiden have faaet Zord paa flere Steder, er det i Almindelighed skeet, for at de kunde erholde en forholdsmæssig Andeel i Byernes Enge eller Torvemoser. Den Deel af Præsts Amt og rimeligviis af hele Sjelland, hvor Udskiftningen endnu er længst fra at være tilendebragt, er Faxøe Herred. Alene i Faxse Sogn ligge endnu Faxse Bye med 20 Gaarde, Stubberup med 10 Gaarde og Remstrup med 2 Gaarde eller i Alf et Areal af 2018 Td. 4 Skp. Land i det ynkeligste Fcrlledsfkab, og det saaledes, at ikke alene Gaardmerm bene i hver Bue; men ogsaa disse 3 Dyer have deres Agre paa den forunderligste Maade sammenblandede. Naar man om Som- meren tager disse Byers Marker i Hiesyn, seer det ud som et stort men hoist uordenligt Aggregat af lutter smaa Hnusmandslodder, da smaa Agre paa nogle Skp. Land, besaaede med forskjellige Slags Sæd, ligge paa Kryds og Kvær iblandt hverandre, snart paa langs og snart paa tvers, snart mod Syd, snart mod Best o. s. v. Der stal være flere Bonder, som have Zord paa mere end 80 Steder hver, og det maa være et heelt Studium for disse Dyers Bender at finde og kjende deres egne Agre. Alle Ferlledsstabets fordærvelige Folger ere da ogsaa her synlige. Paa de smaa og smalle Agre, som ere udlagte til Græs er det næsten umuligt, at wire Kreaturer, uden at de hvertHieblik komme i Na- boernes Sæd. Idelige Stridigheder opstaae saavel herom som om Skjellene mellem Agrene o. s. v. Derfor gaae disse Byer, uagtet den Bifortjeneste Kalkbruddct giver dem især med Kalkstenens Transport, mere og mere tilbage, medens de øvrige udstiftede Byer i Faxse Sogn, især Verrisse og Byerne nedad mod Stram den gaae godt frem, og man paa deres Marker seer saavel fortrin- lig Hvede som gob Sæd af de øvrige Slags. Aarsagen til at disse Byer saalænge have maattet vedblive i det fordærvelige Fællcdsskab er den, at Lodsejerne, ber alene have