Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
95 Ret at bryde Kalk af Bjerget, hvorpaa Faxse ligger, have frygtet for at tabe noget af det Terrain, hvorunder Kalkstenen findes, da denne for dem er Guld værd, og yder dem en betyde- lig aarlig Zndtergt. Men da de nok indsee, hvor skadeligt Fæl- ledsskabet i øvrigt er, have de dog i den senere Tid alvorligt tænkt paa at faae det ophævet. Lodseierne ere Zomfruens rEgedc og Bregentved, Vemme- tofte Kloster, Rosendal, Strandegaard under Baroniet Gaunse og Sognepræsten i Faxoe. Flere af disse og navnligen Grev Moltke til Bregentved interessere sig levende for at faae Faxoe og , de 2 mindre Byer, som ligge i Ferlledsstab med den, udstiftede. En Plan hvorefter Sagen kunde fremmes har circuleret blandt Lodseierne til deres Betænkning. Ester samme vilde man undtage Kalkbjerget fra den øvrige Byemark, eller framaale og frahegne de 150 Td. Land, hvorunder Kalkklippen findes, ligesom man ellers fratager en Fredskov, og siden udskifte det øvrige af Byernes Marker. Alle Gaardene i Faxoe Bye maatte da udflyttes, saa at ikkun Kirken, Prastegaarden, Skoieih, Kroen, samt Huse og Hjemsredcr, der kunde afgive Bopæle for Kalkbruddots Arbeidere, bieve der tilbage. Kliude denne Plan blive iværksat, og Lodsr eierne tillige blive enige om at drive Kalkbruddet for fælleds Regning, saalcdes at enhver af dem fik Aktier i Udbyttet i Forhold til den Andeel han eier i Bjerget, da vilde sikkert meget derved være Vundet; men om dette Sidste komme vi atter til at tale der, hvor der handles om Kalkbruddet og dets Vigtighed for Omegnen. En anden Bye i Faxoe Sogn, Store Faurcbye paa 4 Gaarde, blev forsi udstiftet i Anret 1838. Tilforn havde ogsaa der hver Mand sin Zord paa 80 eller 81 Steder. Under Vemmetofte Kloster ligger Spjellerup Bye ogsaa endnu i Falledsskab, paa Praftcgaardens Mark nær; og Byen Lyderslov i Stevns Herred blev forst udskiftet i Sommeren 1838. Ingensteds i Sjelland har det vel tydeligere viist sig, hvor velgjorende Fcrlledsskabets Ophævelse er, end i den nordlige Deel af Stevnshcrred paa Gjorslov Gods; thi her vare alle de ovrige Betingelser for Fremgang til Velstand (Oplysning maaffee undtagen) givne Bondestanden; men Fremgangen udeblev dog i