Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
95
Ret at bryde Kalk af Bjerget, hvorpaa Faxse ligger, have
frygtet for at tabe noget af det Terrain, hvorunder Kalkstenen
findes, da denne for dem er Guld værd, og yder dem en betyde-
lig aarlig Zndtergt. Men da de nok indsee, hvor skadeligt Fæl-
ledsskabet i øvrigt er, have de dog i den senere Tid alvorligt tænkt
paa at faae det ophævet.
Lodseierne ere Zomfruens rEgedc og Bregentved, Vemme-
tofte Kloster, Rosendal, Strandegaard under Baroniet Gaunse
og Sognepræsten i Faxoe. Flere af disse og navnligen Grev
Moltke til Bregentved interessere sig levende for at faae Faxoe og
, de 2 mindre Byer, som ligge i Ferlledsstab med den, udstiftede.
En Plan hvorefter Sagen kunde fremmes har circuleret blandt
Lodseierne til deres Betænkning. Ester samme vilde man undtage
Kalkbjerget fra den øvrige Byemark, eller framaale og frahegne
de 150 Td. Land, hvorunder Kalkklippen findes, ligesom man
ellers fratager en Fredskov, og siden udskifte det øvrige af Byernes
Marker. Alle Gaardene i Faxoe Bye maatte da udflyttes, saa
at ikkun Kirken, Prastegaarden, Skoieih, Kroen, samt Huse og
Hjemsredcr, der kunde afgive Bopæle for Kalkbruddots Arbeidere,
bieve der tilbage. Kliude denne Plan blive iværksat, og Lodsr
eierne tillige blive enige om at drive Kalkbruddet for fælleds
Regning, saalcdes at enhver af dem fik Aktier i Udbyttet i
Forhold til den Andeel han eier i Bjerget, da vilde sikkert meget
derved være Vundet; men om dette Sidste komme vi atter til at
tale der, hvor der handles om Kalkbruddet og dets Vigtighed for
Omegnen.
En anden Bye i Faxoe Sogn, Store Faurcbye paa 4
Gaarde, blev forsi udstiftet i Anret 1838. Tilforn havde ogsaa
der hver Mand sin Zord paa 80 eller 81 Steder.
Under Vemmetofte Kloster ligger Spjellerup Bye ogsaa
endnu i Falledsskab, paa Praftcgaardens Mark nær; og Byen
Lyderslov i Stevns Herred blev forst udskiftet i Sommeren 1838.
Ingensteds i Sjelland har det vel tydeligere viist sig, hvor
velgjorende Fcrlledsskabets Ophævelse er, end i den nordlige Deel
af Stevnshcrred paa Gjorslov Gods; thi her vare alle de
ovrige Betingelser for Fremgang til Velstand (Oplysning maaffee
undtagen) givne Bondestanden; men Fremgangen udeblev dog i