Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
102 Zkke sjeldent har man ladet de udflyttede Gaardes gamle Stuehuns blive stagende i Byerne, og til dette Huus, som her paa Egnen kaldes et Hjemsted, lagt et lille Vænge, som er frem- kommet af Gaardens forrige Gaardsplads og Hauge. Her boder da Jordbundens storre Frugtbarhed paa Arealets Lidenhed, saa at disle Hnusmeends Vilkaar dog som oftest ere taalelige. At Udparcelleringen altid forsger Folkemængden i det enkelte Sogn eller paa det enkelte Gods, hvor den foretages, er en afgjort Sag. Mindre afgjort turde det maaffee derimod være, om den just formerer hele Landets Folkemængde saa meget, som , det seer ud til. Thi den største Deel af de unge Folk, der etablere sig som Parcellister paa et saadant Sted, hvor Udpar- cellering gaaer for sig, vilde alligevel indgaae AZgteffab og blive boende som Indsiddere paa deres Fode-Egn,- indtil Leilighed til der at erholde Gaard eller Huns aabnede sig for dem. Naar altsaa Talen er om Landet i det Hele, og ingen Indvandring fra fremmede Lande finder Sted, forekommer den Forsgelse af Folkemængden, som man tilffriver Udstykningen, mig at være meget illlisorisk; thi saavidt jeg skjonner, 0111 flyttes Folkemængden nicvc end den forøges ved Udparcelleringer. åjcv i Amtet ere Mange tilboielige til at troe, at Folker mængden er meget for stor; medens dog igjen Enkelte ville mene, at den er vel lille. Maaffee kan man deraf (Tutte at den er omtrent passende. At formindske den gaaer da heller ikke an, og at opmuntre til dens Formerelse behoves ligesaa lidet. At dens Tilvaxt ffulde give nogen særdeles Grund til Bekymring, synes ikke rimeligt, naar kun alle dens Medlemmer kunde varmes til gavnlig Arbejdsomhed og anvises passende Virksomhed, og naar klin Enhver, som havde Evne til at sætte ledige Hænder i Arbeide, ogsaa havde yysk og den fornødne Indsigt dertil. Zmidr lertid er Holkemerngden vistnok paa enkelte Steder større, end Markarbejdet paa Agerbrugets nuværende Standpunkt kraver, og inden de Hænder, som her ere tilovers, blive anbragte ved andre Arbeider, ville baade Huüsmernd og Indsiddere og Fattig- væsnet lide derunder. Dette gjelder tildeels om Mehrn Sogn, hvor der paa det ene af de 3 Godser, hvoraf Sognet bestaaer, er etableret et uforholdsmæssigt Antal af Huusmand; men endnu