Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
103 mere gjelder det om det folkerige Kallehauge Sogn, hvor deel- Udparcelleringen er gaaet temmelig vidt, og hvorhen desuden for et Par Decennier siden en Deel Hnusnurnd og Indsiddere droge for det Arbeides Skylo, som da var at erholde i de kongelige Skove, men som nu formindskes mere og mere, saa at der nu er Hamber tilovers. Det var derfor at onste, at Speculations- aanden, udrustet med de fornødne Kapitaler, maatte sætte disse Hænder i gavnlig Virksomhed, enten ved Fifferie, hvortil Sog- net er fordeelagtigt beliggende eller ved Fabrikanlæg, eller ogfaa ar Hunsfliden maatte vaagne og fremmes saa kraftigt, som det f. Ex. er Tilfældet paa Sletten i Fyen norden for Odense. I Kjong Sogn og »særdeleshed i Kjong Bye har Fabriken , bidraget til at forøge Folkemængden; thi ved Folketællingen i Februar 1834 henhørte iblandt Sognets 1465 Mennesker 144 Familiefadre eller selvstændige Personer til den industrielle Klas- se, og disses Koner, Bsrn og Tyende udgjorde 198 Personer. Hvilken er den almindelige og meeft gjcengse Dyrknings- maade? Hvilke Afvigelser gives derfra? Bruger man Kobbeldrift med rcctt Brak, eller Vexeldrift med Brak- frugter? Hvad dommes derom? Er nogen betydelig Deel af Jorder udlagt til varigt Græsland? Det er en nf Udskiftningens herlige Folger, at den har sat enhver Agerdyrker i Stand til at benytte fin Lod med Frihed efter sin bedste Indsigt, uden derved at genere eller fortrædige sine Naboer. Vel kan man ssge at hævde denne Frihed, ogsaa hvor Fælledsskabet finder Sted, som vi nyligt have anført er Exempel paa, hentet fra Faxse Byes Marker; men da bliver Falledsffabets store Brost forst ret indlysende. Skal der være fornuftig Mening t Fcelledsffabet, da man det indskrænke hver enkelt Agerbrugers Frihed i at dyrke sine 2lgrc, faa at han un- derkaster sig og folger den Driftsplan, som antages af samtlige Dyemænd; da maae Byens Mark inddeles i bestemte Vange, og hver Mand i Nngvangen besaae sin. Ager med Rng, i Byg-