Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
mere gjelder det om det folkerige Kallehauge Sogn, hvor deel-
Udparcelleringen er gaaet temmelig vidt, og hvorhen desuden for
et Par Decennier siden en Deel Hnusnurnd og Indsiddere droge
for det Arbeides Skylo, som da var at erholde i de kongelige
Skove, men som nu formindskes mere og mere, saa at der nu
er Hamber tilovers. Det var derfor at onste, at Speculations-
aanden, udrustet med de fornødne Kapitaler, maatte sætte disse
Hænder i gavnlig Virksomhed, enten ved Fifferie, hvortil Sog-
net er fordeelagtigt beliggende eller ved Fabrikanlæg, eller ogfaa
ar Hunsfliden maatte vaagne og fremmes saa kraftigt, som det
f. Ex. er Tilfældet paa Sletten i Fyen norden for Odense.
I Kjong Sogn og »særdeleshed i Kjong Bye har Fabriken ,
bidraget til at forøge Folkemængden; thi ved Folketællingen i
Februar 1834 henhørte iblandt Sognets 1465 Mennesker 144
Familiefadre eller selvstændige Personer til den industrielle Klas-
se, og disses Koner, Bsrn og Tyende udgjorde 198 Personer.
Hvilken er den almindelige og meeft gjcengse Dyrknings-
maade? Hvilke Afvigelser gives derfra? Bruger man
Kobbeldrift med rcctt Brak, eller Vexeldrift med Brak-
frugter? Hvad dommes derom? Er nogen betydelig
Deel af Jorder udlagt til varigt Græsland?
Det er en nf Udskiftningens herlige Folger, at den har sat
enhver Agerdyrker i Stand til at benytte fin Lod med Frihed
efter sin bedste Indsigt, uden derved at genere eller fortrædige
sine Naboer. Vel kan man ssge at hævde denne Frihed, ogsaa
hvor Fælledsskabet finder Sted, som vi nyligt have anført er
Exempel paa, hentet fra Faxse Byes Marker; men da bliver
Falledsffabets store Brost forst ret indlysende. Skal der være
fornuftig Mening t Fcelledsffabet, da man det indskrænke hver
enkelt Agerbrugers Frihed i at dyrke sine 2lgrc, faa at han un-
derkaster sig og folger den Driftsplan, som antages af samtlige
Dyemænd; da maae Byens Mark inddeles i bestemte Vange,
og hver Mand i Nngvangen besaae sin. Ager med Rng, i Byg-