Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
vangen ilied Byg o. v. Hvert Slags Sæd er da samlet paa
eet Sted for hele Byen og alle de til Græsning ndlagte Agre
ere ogsaa samlede paa eet Sted. Men ophæves denne nødven-
dige Orden og Tvang under Fælledsffabet, og indrommes enhver
Mand at benytte sine smaa Agerskifter aldeles efter Forgodtber
findende med fuldkommen Frihed, da fremkommer det besynderr
lige og beklagelige Sammensurium, som endnu er at see paa
Faxse Marker; men, vi ville haabe det, snart maa forsvinde og;
saa derfra.
Den gavnlige Frihed, som Udskiftningen altsaa har forskaf-
fet Agerbrugerne i Valget af den Dyrkningsmaade, de ville fol-
ge, er ogsaa bleven benyttet her i Præstse Amt paa mange forr
skjellige Maaber. Her findes derfyr meget forffjellige Drifts-
lnaader; dog er det holsieenske Kobbelbrug den Grundform, som
findes næsten i dem alle, skjondt de paa nogle Steder nærme sig
mere til Alsædsdriften, paa andre mere til Vexeldriften.
Paa YHøen er Inddelingen i 4 Marker, hvoraf de 3 bære
/ Sæd, og den 4de afgræsses til St. Hansdag for derefter at
brakkes til paanye at bære Vintersæd, endnu meget almindelig,
ligesom Tilfældet ffal være paa Falster og Lolland. Man har
ivret meget mod denne Drift som altfor udtarende og anstrænr
gende; men Erfaringen synes at give den Medhold z da saavel
dreven som Salster, hvor ben i saa mange Aar har været i
Brug, endnu vedblive at bære gode Fold og rige Afgrøder. Den
maa altsaa sikkert have meget for sig, og blandt andet finde
Medhold i Zordsmonnets Beffaffenhed, da de stærkere lerede
Jorder efter en længere Hvile blive langt sværere at faae be-
handlede igjen, og tillige sjeldent bære Klover længere end 1
2lar. Imidlertid har den nnægteligt den Feil, at Kreaturholdet
derved indskrænkes altfor meget, saa at ingen Indtægt kan ha-
ves af Meieriet; men alt maa udbringes af Kornskjeppen; hvil-
ket især i de Aaringer, da Kornpriserne dale dybt,, er meget
føleligt. Vi ville om denne Gjenstand anføre en Mands Ord,
som havde havt Leilighed til at iagttage den længe og tiøic*).
"Saavel blandt Fastebonderne som blandt Selvejerne dyrkes
*) Gvnsistorialraad Lund i Kjeldlwe.