Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
104 vangen ilied Byg o. v. Hvert Slags Sæd er da samlet paa eet Sted for hele Byen og alle de til Græsning ndlagte Agre ere ogsaa samlede paa eet Sted. Men ophæves denne nødven- dige Orden og Tvang under Fælledsffabet, og indrommes enhver Mand at benytte sine smaa Agerskifter aldeles efter Forgodtber findende med fuldkommen Frihed, da fremkommer det besynderr lige og beklagelige Sammensurium, som endnu er at see paa Faxse Marker; men, vi ville haabe det, snart maa forsvinde og; saa derfra. Den gavnlige Frihed, som Udskiftningen altsaa har forskaf- fet Agerbrugerne i Valget af den Dyrkningsmaade, de ville fol- ge, er ogsaa bleven benyttet her i Præstse Amt paa mange forr skjellige Maaber. Her findes derfyr meget forffjellige Drifts- lnaader; dog er det holsieenske Kobbelbrug den Grundform, som findes næsten i dem alle, skjondt de paa nogle Steder nærme sig mere til Alsædsdriften, paa andre mere til Vexeldriften. Paa YHøen er Inddelingen i 4 Marker, hvoraf de 3 bære / Sæd, og den 4de afgræsses til St. Hansdag for derefter at brakkes til paanye at bære Vintersæd, endnu meget almindelig, ligesom Tilfældet ffal være paa Falster og Lolland. Man har ivret meget mod denne Drift som altfor udtarende og anstrænr gende; men Erfaringen synes at give den Medhold z da saavel dreven som Salster, hvor ben i saa mange Aar har været i Brug, endnu vedblive at bære gode Fold og rige Afgrøder. Den maa altsaa sikkert have meget for sig, og blandt andet finde Medhold i Zordsmonnets Beffaffenhed, da de stærkere lerede Jorder efter en længere Hvile blive langt sværere at faae be- handlede igjen, og tillige sjeldent bære Klover længere end 1 2lar. Imidlertid har den nnægteligt den Feil, at Kreaturholdet derved indskrænkes altfor meget, saa at ingen Indtægt kan ha- ves af Meieriet; men alt maa udbringes af Kornskjeppen; hvil- ket især i de Aaringer, da Kornpriserne dale dybt,, er meget føleligt. Vi ville om denne Gjenstand anføre en Mands Ord, som havde havt Leilighed til at iagttage den længe og tiøic*). "Saavel blandt Fastebonderne som blandt Selvejerne dyrkes *) Gvnsistorialraad Lund i Kjeldlwe.