Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
105 "Jorden paa meget forfksellige Maader. Den fletteste men uden "Tvivl almindeligste Dyrkningsmaade beroer paa Inddelingen i ”4 Marker, nemlig 1) Rug og Hvede; 2) SErter; 3) Byg og "noget Havre; 4) Fælled, som brækkes kort efter Midsommer og "gjodffes, saavidt man formaaer *). Men selv denne Dyrk- "ningsmaade har adffillige Variationer. Saaledes har man bc; "mærket at SErter ikke ret vel kunne bydes Jorden hvert 4be "Aar; man saaer derfor sædvanlig tillige Byg i ærtemarken, ''og undertiden Klover i et Par af Bygagrene. Fælleden deles "undertiden, saa at Faarene og Gjæssene hungre paa en særffilt "Deel af samme, medens det øvrige af Marken fredes nogle- "Uger i Foraaret, for i en kort Tid at kunne fode nogle af "Gaardens andre Kreature. At Besætningen paa en saadan "Gaard maa være svag og Gjodningen utilstrækkelig, folger af "sig selv. Dog have mange af disse Bonder nogen Udvei for "de hungrige Kreature, deels i Moseparter, som de kunne af; "græsse efter Hoefletten, deels i deres udffiftede Hovmarkslodder, "som de selv eie" (ø: de til Hovedgaarde bestemte Hovedparceller, hvoraf Bønderne ved Zluktionen over Landeiendommene paa Moen selv kjobte nogle,) "og hvoraf noget kan wires eller afgræsses. "De bedre Agerdyrkere have deres Zorder inddeelte i 6 eller 7 "Marker, og saae aarlig en Mark med Klover eller Raigrers, "hvor Zordcn ikke længere vil bære Kløver. De gjodffe sædvan- "lig en heel Mark til Vintersæd; derefter folger Byg, dernæst "SErter, og tilsidst atter Byg samt Havre til eget Brug; thi "paa Moen saaes næsten ingen Havre til Salg. Brakmarken "har man i senere Aar**) uden Tvivl af Almanakken, lært at "besaae for en Deel med gronne Vikker; i den øvrige Deel "ganer Gjeessene. Faarene gaae ogsaa lose der om Foraaret; "siden tsires de parviis. "Rug og Hvede saaes efter 3 Plotninger; Bygget ligeler *) Hvor 4 Marker bruges, saaes nu ofte Klover i et Par Tønder Land af den gjodede Hvedemark, som da ligger til Slet og Græs i de 2 Aar, da det ovrige äf samme Mark har Ærter og Byg. Forf. Anm. ") Dette er skrevet 1822.