Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
110
da efter Omstændighederne opfodres gronne, gjores til Hoe eller
staae til de modnes. Paa en saadan Bondegaard vil Udsæden
da kunne være: lfte i den gjodede Vintermark 7 Td. Hvede og
Td. Rug; 2b£t i ZErtemarken 8 Td. JErter 2 Td. Vikker
og I Td. Hestebønner; 3bie i Bygmarken 7 Td. Byg, med
Klover saaet i de 5 Td. Land, og 3.} Td. Land med Havre,
hvori ikke saaes Klover, da disse saavel som de 2 Td. Land af
Bygstubben strax igjen skulle besaaes med StaldfodringS-Rug-,
Hvede- og Vikkchavre. Hvor Kløveren pleier at lykkes, er det
vel bedre at have en 5te Mark til Klover; men hvor dette ikke
er Tilfældet, eller hvor den stærke Leerjord er af den Beskaffen-
hed, at Ploven ideligt maa holde den i Bevægelse, om den stal
gjore godt, og at den intet godt gjor uden Plovens Hjelp, der
maa jeg ansee en Driftsmaade som den nys antydede, for den
fordeelagtigste. Leerjorden bliver ikke for los ved idelig at ploies
og besaaes. Vindene bortblerse den ikke; men den bliver meget
for haard ved at ligge længe til Hvile. Paa Grund heraf kan
jeg ikke ubetinget forkaste Driftsmaaden med 4 Marker; men
maa kun onste den forenet med heel Staldfodring. Skulde man
da endogsaa komme til at savne Hoe om Vinteren, saa maa man
bode derpaa ved at satte nogle af de lettere Agre med store
Kartofler, beplante dem med Kaalrabi, eller besaae dem med
Turnips eller Nunkelroer; thi det er en Sandhed, som ikke tidt
nok kan indskjærpes, at man paa det stærke Leer let kan komme
til at kjobe bande sit Hoe og sin Græsning for dyrt.
Den her beskrevne Firevangsdrift, om jeg saa maa kalde
den, har dog meget forud for den saakaldte Alsædsdrift (s: Al-
tidsæd) der f. Ex. bruges i Msterhan Herred i Hjørring Amt,
hvor alr Agerlandet er bestemt til Sæd, og Kjærene eller Mor
segræsningen til Qvægets Underholdning. Alsæden kan ikke be-
staae uden et betydeligt Tillæg af Kjær eller Mosegrcrsning; men
den er desuden langt mere udtærende; thi i Hsterhan Herred
have de fleste Sogne næsten ingen Hoebjergning, Kartofler og
Vikker dyrkes næsten aldeles ikke, og Kreaturernes Gjvdsre gaaer
i al den Tid de græsse i Kjærene tabt for Agerjorden. Man
maa derfor der blande den animalske Gjodning stærkt med Jord
og Foldesrv af Kjerret, for at faae den udstrakt over en tredie