Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
110 da efter Omstændighederne opfodres gronne, gjores til Hoe eller staae til de modnes. Paa en saadan Bondegaard vil Udsæden da kunne være: lfte i den gjodede Vintermark 7 Td. Hvede og Td. Rug; 2b£t i ZErtemarken 8 Td. JErter 2 Td. Vikker og I Td. Hestebønner; 3bie i Bygmarken 7 Td. Byg, med Klover saaet i de 5 Td. Land, og 3.} Td. Land med Havre, hvori ikke saaes Klover, da disse saavel som de 2 Td. Land af Bygstubben strax igjen skulle besaaes med StaldfodringS-Rug-, Hvede- og Vikkchavre. Hvor Kløveren pleier at lykkes, er det vel bedre at have en 5te Mark til Klover; men hvor dette ikke er Tilfældet, eller hvor den stærke Leerjord er af den Beskaffen- hed, at Ploven ideligt maa holde den i Bevægelse, om den stal gjore godt, og at den intet godt gjor uden Plovens Hjelp, der maa jeg ansee en Driftsmaade som den nys antydede, for den fordeelagtigste. Leerjorden bliver ikke for los ved idelig at ploies og besaaes. Vindene bortblerse den ikke; men den bliver meget for haard ved at ligge længe til Hvile. Paa Grund heraf kan jeg ikke ubetinget forkaste Driftsmaaden med 4 Marker; men maa kun onste den forenet med heel Staldfodring. Skulde man da endogsaa komme til at savne Hoe om Vinteren, saa maa man bode derpaa ved at satte nogle af de lettere Agre med store Kartofler, beplante dem med Kaalrabi, eller besaae dem med Turnips eller Nunkelroer; thi det er en Sandhed, som ikke tidt nok kan indskjærpes, at man paa det stærke Leer let kan komme til at kjobe bande sit Hoe og sin Græsning for dyrt. Den her beskrevne Firevangsdrift, om jeg saa maa kalde den, har dog meget forud for den saakaldte Alsædsdrift (s: Al- tidsæd) der f. Ex. bruges i Msterhan Herred i Hjørring Amt, hvor alr Agerlandet er bestemt til Sæd, og Kjærene eller Mor segræsningen til Qvægets Underholdning. Alsæden kan ikke be- staae uden et betydeligt Tillæg af Kjær eller Mosegrcrsning; men den er desuden langt mere udtærende; thi i Hsterhan Herred have de fleste Sogne næsten ingen Hoebjergning, Kartofler og Vikker dyrkes næsten aldeles ikke, og Kreaturernes Gjvdsre gaaer i al den Tid de græsse i Kjærene tabt for Agerjorden. Man maa derfor der blande den animalske Gjodning stærkt med Jord og Foldesrv af Kjerret, for at faae den udstrakt over en tredie