Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Ill eller fjerde Deel af Agermarken. Drak bruges der aldeles ikke; ine» Gjodningen udfores til Byg snart for snart imellem Forr aarsploiningerne; og derefter tages 1 Byg, 2 Vinterrug, 3 Byg og 4 Vaarrug eller Havre, hvorefter atter begyndes forfra uden Brak eller Hvile; eller der afverles uafladeligt med de 3 lang- straaede Serdearter 1 Byg, 2 Vaarrug, 3 Vinterrug; Men Folgen er ogsaa, at man i Hsterhan Herred almindeligviis kun hofter 3 Fold endog i ypperlige Zorder og at Kornet bliver ureent og svangt. Da Rodfrugter og Diadelphister der fortræffelige» lykkes, kan der neppe være Tvivl om, at Bonden sammesteds vilde vinde ved at ombytte sin Alsæd med det msenske Firevangsr brug. At dette sidste maa have Fortrinet, synes ogsaa klart af Resultatet; thi man er i Msen vist ligesaa vis paa 6^ og7Fold, som man i Hsterhan Hereed, hvis Agerjorder dog oprindeligen have været gode, er paa 3 og 4 Fold. Det vil heraf vare klart at det moenske Firevangsr eller Femvangs-Brug, om det end ikke ubetinget er ar anbefale, dog er væsentligt forskjelligt fra Al- sædsdriften og har store Fortrin for denne. Paa de stærkere 'Zorder i Baarse og Hammer Herreder, hvor^Zorden er -skikket til at boere Wrter, kan folgende Dyrk- ningsmaade ansees for den blandt Bønderne almindelige. Lodden er inddeelt i 9 Dele dog uden Mellemhegn. Heraf bruges 1 til Brakmark, som oftest Binterbrak eller Heelbrak; hvori Gjas og Faar vogtes til St. Hansdag, 2 gjodet Rug eller Hvede, det sidste dog kun i ringere Mængde; 3 Byg, 4 LErter, 5 Byg 6 Havre med Klover, 7 Klover til Slet, 8 Græs, 9 Græs. Denne Dyrkningsmaade har meget for sig, hvor Iorden vil bære Græs i 2b(,t og 3bie Aars Grcrsleie. Den har ogsaa sum det almindelig Pndest, da de 4 forste Halme som oftest lykkes godt, og Havren i den 5te Halm, ffjondt ringere, dog er taale- lig. For at faae bedre Havre have imidlertid adskillige Bonder begyndt at udlægge Marken med Klover i Bygget 4be Aar efter Gjodningen, og derimod at saae Havre i Gronjord i det sidste Aar i Omløbet-, umiddelbart foran Bkakaaret. Saavidt jeg har kunnet erfare, have de derved fattet bæabe mere Havre og bedre Klover, og denne Forandring fortjener derfor vist at anbefales. Paa Mehrn Præstegaards Lod, hvoraf ved Hjelp af Trem