Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

I 112 den, som har været oppebaaret i Kjærven, | kan faae en rigelig Gjodning aarlig, og endda nogey Gjsdste spares til den Mark, som stal lægges nd med Klover, har i flere Aar været brugt en Inddeling i 7 Marker med folgende Drift: lf*e Grønfoder, 2bet gjehet Vintersæd, 3b‘> Byg, *4^ SErter, 5te halv Byg og halv Havre, 6te Klover, 7be Aar Græs. Som oftest har denne Driftsmaade givet gode Afgrøder især af.Byg, hvoraf jeg har havt indtil 15 Fold. Men uagtet jeg kunde give Zorden en rigeligere Gjodske end mine Naboer, Bon- derne i Norre og Sonder-Mehrn, bor jeg tilstaae, at deres Vin- tersæd undertiden har været bedre end min; hvortil jeg ikke veed anden Grund, end at deres rene Brak satte dem istand til at faae Vintermarken bedre tilberedet, end min med Grønfoder be; saaede Brakmark altid kunde blive, især fordi jeg har begaaet den Feil, forst at ndkjore Gjodningen efter at Grønfoderet var bragt af Marken, istebetfor om Vinteren at gjode til dette. Især- betalte jeg mit Grønfoder dyrt i det vaade Efteraar 18-29, da jeg fik min lerede Vintermark for sildigt behandlet, saa at den kostede mine Heste altfor meget Arbeide, og Hveden dog, da Fror sten indtraf saa tidligt, ikke kom op for i Marts Manned. Ligesaa dyrt kommer jeg nok til at betale mit Grønfoder i An- ret 1839; thi da jeg i Sommeren 1838 havde faaet mine fro- dige grønne Vikker afhuggede, bortkjorte, og den skjsre Vikkcsinb ploiet og harvet, og netop ffulde have Gjodsken ud derpaa, indr traf en saa herftig og vedholdende Regnperiode, at den more Leerjord aldeles opblsdtes, løb sammen i een Vælling, og blev steenloben. Gjodffen kom derved forsildig ud, blev forfildig ned- ploiet, da Hosten imidlertid gik for sig. Den steenlobne Leer- jord var ikke til at behandle til Vintersæd, og jeg forudseer Tab paa I Deel af den ved flere af de folgende Halme, inden den kan^blive bragt i Orden igjen. At sommerbrakke, eller at afgræsse Grsnmarken til St. Hansdag, og derefter forst at brække den til Vintersæd, har jeg næsten hvert Aar forsogt med en Deel af Brakmarken, og næsten altid med Held. Kun kan det indtræffe, at de stærke Leerjorder, dersom Regnen ved Midsommers Tid ude- bliver, ikke kunne brækkes uden at koste uforholdmcessig megen Hestekraft og mange Plovjern. Mit Raad er derfor at dele fin