Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

113 Brakmark i 3 ligestore Dele, vg deraf heelbrakke ben ene, fom; merbrakke den anden, og saae Grønfoder i ben 3bIf; man vil der- ved gaae sikkrere end ved lutter Sommerbrak eller heel Besaae- ning med Grønfoder. Men kan man undvære Grønfoderet og Foraarsgrcesning i Brakmarken; da vælge man Heelbrak for hele sin Brakmark. Min Erfaring, der stundom har været kjobt dyrt nok, maa stadfæste den rene Braks Fortrinlighed paa (livlc? rede Iorder, og sande Virgils Orb: Illa seges demum votis respondet avari Agricohe, bis quæ solein bis frigora sensit; Illius iminensæ ruperunt horrea messes. I den fede Bygmark bliver, naar denne falder lettere, lagt Kartofler t 1 a 2 Tender Land, som undertiden have givet rige Afgroder. Er derimod den Mark, hvori Kartofler bor lægges stivleret, da stræber jeg at finde en anden Plads til dem; thi paa stivlerede Agre have Kartoflerne i 3 terre Sommere knapt givet Udsæden igjen. I de Aaringer da jeg saaede Naps, fandt jeg det rande- ligst, at overffjære hver af Sædemarkerne i 2 lige Dele, Notar tionen var da: paa disse Zorder kan komme Aarene Driften med hver enkelt Mark. 1ste I Nærmere troer jeg ikke at man Vexeldriftens Regel. Thi som oftest er Kloverfroet altfor kost- bart, til at man ikke skulde ønske i 2 Aar at hoste Nytte af sin Klover, og en god Græsmark, hvori den rode Klover er blandet med hvid eller med engelfft Raigræs eller Thimothei Græs, afgiver næsten Sommerfode for lige saa meget Qvæg, som en Vikkehavre Mark af samme Størrelse. Ved at aftoir res en Sommer igjennem renses Marken ogsaa for Ukrud, og en Grønsvær dannes, der, beriget med de græssende Kreaturers Gjodske, og forraadnet under det paafolgende Brakaar, bidrager til at berige Vintermarken. Saa megen Hvile, som 1 Aars Græsleie og 1 Aars Brak give Jorden, troer jeg efter Zorderr nes Beskaffenhed paa denne Egn bor indrommes den, for at er- præst»e Amt, 8