Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

114 holde renere og mere kjernefulde Sædafgroder. Derimod anseer jeg ikke et længere Grersleie for at være fordeelagtigt paa disse Jorder; thi Kløveren er som oftest aldeles bortfrossen' i den 3»-- Vinter, og der bliver da enten intet Græs eller en Deel Qvikr rodder og Fioringræs, som tnan har Plage af i Brakaaret. Za bliver Kløveren borte i 62bet Aar, bør. man uden Betcrnknillg opploie Kløvermarken og saae Vikker i den. Brakfrugternes Dyrk- tting i det Store vil ikke ret til at blive almindelig i Baarse og Hammer Herreder, og hvad det lerede Jordsmon angaaer, har det vistnok sin temmeligt gyldige Grund. Kartoffelavlen flauer snarere feil paa Leer end pan muldsairdet Zord; men der- som Kartoflerne lykkes fortrinligt paa et leret Jordsmon kunne de let skjorne dette altfor meget, saa at det ved en derefter ind- træffende voldsom Negn kan blive sammenløben, eller hvad Bon- den mcfr en terminus teclmicns kalder steenløben. Naar Leer- jorden er særdeles beqvem, hverken vaad eller-tor; men halvtor, og den da behandles og smuldres meget stærkt, hvilket ved Karr toffeldyrkningen pleier at skee, kan en indtræffende voldsom Regn, som gjennembloder det pulveriserede Leer, naar stærk Torre fol? ger efter den, forvandle det til en compakt Masse, der har Lig- hed med en raa Muursteen) men er haardere, eller gjore den fleenløben og derved fordærve den, ei blot for den forste Af- grøde; men for flere folgende Halme. Inden man lærer denne Leerjordens Egenskab at kjende, er man let ndsat for at overdrive dens Behandling, indtil man ved Erfaring seer Stadfæstelse paa den gamle Sætning: bene colerc neccssarium esl, oplinic dam- nosum. Men ved Kartoffeldyrkningen er Pulveriseringen en Mdvendighed, og man er derfor ved den dobbelt udsat for det nysnævnte Uheld. Af denne Grund ere baade Nng og Byg mislykkede for mig efter Kartofler i kraftig og vel behandlet, fim - altfor vel behandlet, Jord. Zeg bor overhovedet tilstaae, at baade Nng og Byg paa mine stærke Jorder, selv under mere gunstige Omstændigheder end de nys beskrevne, have givet simple Fold efter Kartofler; derimod ere Havre og Vikker lykkedes fortrinligt efter dem. Af disse Erfaringer synes at fremlyse, at Meter og Vikker paa disse lerede Jorder meb mere Fordcel benyttes til