Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

117 halve og Sommerbrak i den halve Mark; 7) halvgjsdet Rug og Byg, 8) ZErter, 9) Havre, 10 og 11 Klover. Paa Hovedgaarden Lillienbal har man 11 Marker, og i . dem 1) Brak, 2) Rug og Hvede, 3) AZrter, 4) Vyg med Kis- ver, 5) Klsver til Slet, 6) Græs, 7) Græs og Halvbrak, 8) Rug, 9) Havre med Klsver, 10) Klsver til Slet, 11) Græs. Paa Vredehave brugte Hr. Valentiner en Inddeling i 7 Kobler, hvoraf hvert Aar 1 Kobbel Grsnjord brsdes, saaledes at der (trar i det den brodes reoledes eller plsiedes med 2 Plove i samme Fure. Paa den reolede Grsnjord saaedes Havre, der som oftest lykkedes fortrinligt og hostedes moden. Derefter mergledes dette Kobbel om Efteraaret og Vinteren, brakkedes næste Sommer og besaaedes med Vinterraps i Gjsdning. 4be Aar bar det Hvede og Byg, i hvilke saaedes en Blanding af rod og hvid Klsver samt Thimothei Græs; hvormed Marken udlag- des til Slet og Græsning i 3 Aar. Ved denne Drift og ved at opfodre meget Kjerne bragte Hr. Valentiner Bredehaves Mar- ker til at give udmærkede Afgrsder saavel af Napssæd, Hvede og Byg som af Klsver og Græs. Han viste i Gjerningen sin Frem- gangsmaades Gavnlighed^ og viser nu det samme paa Hoved- gaarden Giorslov i Stevnsherred, som han har forpagter. Paa Lebjerggaard i Kjong Sogn drives betydelig Hsravl, da omtrent 36 Tender Land aarligen anvendes dertil. Drifts- maaden har ellers der været det dobbelte eller overskaarne Kobbel-- brug med 13 Marker. Horren saaes her bestandigt i den gamle Grsnjord i Brakmarken. I Gjonnemsnit kan desuden hver Gaardmand i Kjsng Sogn antages at anvende 3 Skp. Land aarligt til Hsr, som i Almin- delighed saaes i Grsnjord. Til varigt Græsland falder man ikke let paa at udlægge nogen betydelig Deel as Baarse og Hammer Herreders Zorder; thi dertil ere de for vel skikkede til Kornsæd, og blive for snart kjede af at bære Græs; uaar man undtager de allerede omtalte Moser og Enge, de ufrugtbare Bakker mellem Mogenstrup og Nestved, det overste af Kulsbjergene og enkelte andre Vakker. Smaa Græsgange findes dog endnu hist og her. Saaledes har Kindvig Vye i Mehrn Sogn en Eng red Stranden paa henved