Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
118 60 Td. Land, der alene benyttes som Falledsgræsgang for Byens Kreaturer, da den er udsat for Oversvømmelse frax Stranden. En lignende fælleds Græsgang paa 36 Td. Land horer til Sagebye og en Ditto til Sandvig. Ogsaa J'tl Udhye, Skallerup og Hrslev Dyer ere temmeligt betydelige Græsgange eller Zorder, som ere udlagte til varigt Græsland. Bed adskillige Hovedgaarde haves varige Græsgange, som enten formedelst Suurhed og ffadeligt Vand, eller fordi Zordsr monnet ansees for at være altfor ringe til Kornsæd, eller fordi Hoveris til deres Opdyrkning faktas, endnu ikke ere bragte nnder Ploven. Af sidste Slags har der varet ikke ubetydelige ved Lilliendal; men dem har man i den senere Tid med meget Held begyndt at opdyrke. Men Hovedgaarden Nosenfeldt har endnu paa Knudffovs Odde 2 Græsgange af 250 Td. Lands Størrelse, som formedelst Beliggenheden og Boniteten anvendes som varigt Græsland. , I Tybjerg Herred lade Venderne paa de lettere Zorder sig nsie med færre Halme efter Gjsdnmgen. Som den almin- delige Drift paa Bondejord kan nævnes 1. Brak, som oftest Som- merbrak, som gjodes, 2. Rug eller Hvede, 3. Byg, 4. Havre eller Wrter, 5. Havre med Klover og derefter Grasleie i 3—4 eller 5 2tar. Paa Hovedgaardene er det overffaarne Kobbelbrug med 2 Aars Kløver imellem den langstraaede Sad det almindeligste. Afdøde Dr. Hammer havde sin private Eiendom, Viborg- gaarden, inddeelt i 14 Marker, der dreves med i. Brak, oftest Sommerbrak, gjodet, 2. Vintersæd, 3. Byg, 4. Klsver, 5. Klover, 6. Grønjordshavre, 7. Brakfrugter i anden Gang gjodet Zord, da Gjodsten udførtes om Vinteren eller tidligt om Foraaret; 8. Byg, 9. Klover, 10. Rug, 11. Ba-lgsa-d, -12. Havre, 13. Klo- ver, 14. Klover. "Ved denne Sædfolge", bemærker han i sin Indberetning til Landhunshöldningsselffabet fra Aaret 1824, "har Erfaringen ikknu " lært mig folgende Znconvenientser: 1. Klsverfroe koster mig for- meget, og lykkes i terre Aaringer bedst i andet Aar, hvorfor " jeg har tænkt paa at faae indrettet en I5de Mark, saa at jeg