Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
^üubt ^'«forg for at have mange og samlede Græsmarker til
det vigtige Hollænderie stundum lader den langstraaede Sæd folge
altfor mange Aar efter hverandre.
a. Valloe med 9 Kobbler har 1ste Aar Heelbrak, 2det Vintersæd,
3die Byg, 4de Nug eller Bælgsæd, 5te Havre eller Byg
med Klsver, 6te Klover til Slet, og derefter i 3 Aar Græs.
b. Billesborg med 8 Kobbler har 1ste AarHeelbrak, 2det Vin-
tersæd, 3die Byg, 4de Havre med Klover, 5te Hoffet, 6te,
7de og 8de Græs.
c. Gnnderup, 9 Kobbler, har 1ste AarHeelbrak, 2det Vinterserd,
3die Byg, 4de 2Erter og Kartofler, 5te Havre med Klover"
6teHsestet, 7de og 8de Græs og derefter i 9de Aar Vikker,
der hostes gronne.
b. Gammel Lellingegaard med li Kobbler har iste Aar Heelbrak,
2det Vintersæd, 3die Byg, 4de Nug, 5te SErter, 6te Havre
med Klover, 7de Hvesket, og dernæst 4 Aars Græs, (dette
Kobbelbrug kunde vist have godt af at overstjæres ved at
bringe 2 Aars Klover ind mellem den langstraaede Sæd).
e. Nye Lellingegaard har hidtil været drevet saaledes: iste Aar
Heelbrak, 2det Aar Vintersæd, Zdie Byg, 4de Nug og
SErter, 5te Havre med Klover, 6te Hoestet og derefter 3 Aars
@v*æé; men denne Gaard vil for Fremtiden blive dreven
efter en nye Plan.
f. Zuellund med 14 Kobbler har iste Aar Heelbrak, 2det Naps
og Hvede, 3die Vintersæd og Byg, 4de Kartofler og Vikker
til Staldfodring, 5te Byg med Klover, 6te Klover, 7de
og 8de Græs, 9de Halvbrak, lobe Rug, nte Havre" med
Klover, 12te Klover, I3de og 14de Græs.
Cancellieraad Nohr, hvem denne Fortegnelse, saavelsom de
fleste her forekommende Efterretninger om Bjeverskov Herred skyldes,
tilfoier i sit Svar paa Sels7abets Sporgsmaal fra Anret 1837:
"Reen Brak er temmelig almindelig. Brakfrugter bruges meget
"lidet. Man anseer, og det vistnok med Rette, reen Brak for
" en af de gavnligste Indretninger i et velordnet Agerbrug."
" Bexeldrift med Brakfrugter er faa lidet brugt, at Landman-
den i Almindelighed ikke har noget ret Begreb derom."