Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

121 " Til varigt Græsland ere ingen Jorder udlagte i Bjeverskov " Herred." Blandt Bønderne i Stevusherred er den meest gjerngse Dyrkningsmaade 1. Heelbrak, eller grøn Brak Vikkehavre i Brakmarken, som aftoires, 2. Hvede, 3. Byg, 4. Meter, 5. Rug eller Byg, 6. Havre eller Rug med Klover og derefter 2 eller 3 Aars Klover og Græs. Enkelte blande Hvidklover og Thimothei-Græs blandt den sildige Rødklover. Paa Hovedgaardene, som drives efter holsteenske Principier, stræber man især hen til, at der altid kan haves en kraftig og overflødig Græsning; man udlægger derfor Zorden med en Blan- ding af Rødklover, Hvidklover, Naigrcrs og Thimorhei-Græs saa nær Gjodningen som muligt. Paa Hovedgaarden Soeholm er f. Ex. derfor Scrdsolgen: 1. Grsnjordshavre, hvortil reoles^ 2. Brak og Gjodning, 3. Raps, 4. Hvede, 5. Byg, 6. Vikker havre med Gjodning, 7. Rug, udlagt med Klover og Thimotheü Græs o. s. v. i 5 Aar. 6. (Sjov Sommerstaldfodring Fremgang? hvilke Indvendinger gjores derimod? x "Staldfodringen, den halve nemlig, indtil der er indhostet, "har betydeligen udbredt sier i dette Herred. Denne nyttige "Sag kan ansees for at være i god Fremgang. Dog haver jeg "bemærket, at hvor Bonerne prædoiuinere, der staae Bøerne ’’font malke i Døir, og der staldfodrer man kun de golde "Køer og Uirgqvæget." Med denne Bemærkning, der findes i en Indberetning fra Stevnsherred af 7be December 1824, finder jeg det passende at begynde Besvarelsen af dette Spsrgsr maal, fordi den indeholder O.vintessentsen af det som derom kan siges, og giver Nøglen til at forklare den mørke Tale, hvorfor Sommerstaldfodring, uagtet dens mange gode Sider, og uagtet alt hvad der er sagt og ffrevet til dens Anbefaling, dog endnu ikke er kommet videre end den er. Smigrende for Mandenes Myndighed og Herredomme er den ikke — thi saavidt som jeg