Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

122 fyiU' været i Prastoe Amt, (Moen og Grevskabet Bregentved iinb; tagtio) har jeg allevegne funden Malkekoerne paa Græs om Somr meren; og har end hist og her en og anden urimelig Mand villet indtale Mandenes Net, og holdt Malkekoerne paa Stald en kort Tid om Sommeren, saa har det ikke varet ret længe. *) imidlertid har (Lagen unægteligt gjort Fremskridt og naturligviis meest paa de Egne, hvor Jorden er bedre skikket til at bære Korn end Græs, hvor de stærkere Leerjorder ere meest almindelrge saa- spin paa Moen og i Stevnsherred. Man ssger at holde Heste, Ungqverg og de golde Koer paa Stald til Hoet er kommet i Stak eller til Hssren begynder. Men naar denne er travl z og frft'vcv rttIe Hinder, sætter man gjerne Ungqvæget ud med, fordi deres Rogt hjemme kræver mere Tid. Det vil være Læserne af Svendborg Amts .Beskrivelse i frlfft Minde, at en vægtig Stemme har hævet sig imod Som- mersraldfodringen. Det vil maaskee derfor interessere, at see noßle af de Vota, som i Præfkoe Amt ere afgivne, med Forr fatternes egne Ord: Dr. Hammers Indberetning har derom folgende. "Jeg ^ftaldfodrer alle mine Heste og alt mit Ungqverg. Malkekoerne, „hvoraf dec holdes 50z paastaae urine Fruentimmer give bedre Indtægt, ved at toires ude. Dog staae de inde om Natten "omtrent 7 Timer, men faae intet Foder. Dette giver Ber qvemmelighed ved Ätalkilingen; derved vindes ypperlig Gjodr "ning; derveö undgaaes megen Ulempe', f. Ex. af Qvag, som "om Natten vil rive sig lost og gaae i Kornet. Til Staldfoder ''bruger jeg forst Provstierug, saa St. Hans-Rug, dernæst Hvede, ' dcrpaa Lucern, hvoraf jeg kuns beklager, at jeg har forlidet, ^da Fro et maa forffrives, og koster meget, og jeg aldrig har „ftinnet avle det selv. Det er en ypperlig Fodernrt baade til tidlig og sildig Staldfodring. Siden bruger jeg Vikkehavre, og "tilsidst Vikkebyg. Staldfodring af Heste er temmelig alminde- "lig baade paa de store Gaarde og hos disse 15 Tonder Lands •) Enkelte dygtige Landmænd, fom staldfodre med meget Held, saa at de faae 1| Fjerding Smor af hver Ko, ffal jeg paa dette Sted ikke nævne.