Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

129 bring. Mindst kjendelige have Mergelens Virkninger været paa Markens hoieste og tsrreste Deel; saare kjendelige derimod paa den lavere og fugtigere, og overordentlige paa et Stykke torvag- tig vel undgroftet Mosejord i den laveste Ende. Z Sommeren 1835 kjorte jeg Leermergel, som fandtes paa et beqvemt Sted i selve Brakmarken, paa | af demre, 2 Tonder Land let Sandmuld med Gruus i Underlaget. De øvrige f, som vare Leerjord, fandt jeg det derimod ikke raadeligt at byde Leermergel. Ved Mergelgravens Anlæg begik jeg samme Feil som forrige Aar, at ville consexvere Ageren, hvor Mergelen blev gravet^ hvilket dog ikke lykkedes,' saa at jeg istedetfor en lille nyttig dyb Vanding fik et større unyttigt fladt Hul, som jeg ved Leilighed maa,fylde igjen. Ogsaa forsaae jeg mig imod Reglerne derved, at jeg paakjorte Mergelen samme Sommer Marken blev brakket til Raps, istedetfor at paakjore den Efter- aaret eller Vinteren forud. De folgende Afgrøder have været 1) Rapssced^ 2) Rug^ 3) toradet Byg; alle 3 gode; og i ethvert af disse Aar have mine Hostfolk af dem selv gjort mig opmærk- som paa, at de merglede Agre vare kjendeligt bedre end de nmerglede; ja 1838 var det toradede Byg paa de merglede Agre, der bande havde baaret Naps og Rug før Bygget, langt kraftigere, end Bygget i den fede Bygmark, ø: Bygget efter den gjodede Brakrug. Mit Exempel stal altsaa ikke afstrække Nogen fra at mergle; og flere Bender her i Sognet have og- saa i de senere Aar begyndt paa dette gavnlige Arbeide. At jeg ikke selv aarlig fortfarer dermed, kommer deraf at Jordsmonnet her til Præstegaarden allerede paa de fleste Steder er meget godt; og at jeg ikke troer, der for mig er tilstrækkelig Grund til at foretage dette Arbeide, uden hvor Leiligheden er be- qvem til i Brakaaret at fore god Leermergel paa Sandjord, eller god Kalk- eller Sand-Mergel paa et (Huleret Zordsmon. Med Undtagelse af Hovedgaardene Juellund og Nye-Lellinge- gaard, hvor der aarligen mergles, er denne Sag ikke meget i Gang i Bjeverskov Herred. Z Faxse Herred er Thurebyeholm det Sted, hvor jeg har seek Mergelen anvendt med meest Held. I Stevns Herred vil Mergelens Anvendelse sikkert snart komme i god Gang; thi da Brødrene Valentiner, qf hvilke den Vræstøe Amt. g