Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

130 ene har forpagter Hovedqaarden Sseholm og den anden E-iorslov, der have mist Mergelens forbauftnde Virkninger, have nogle Bonder i Omegnen allerede begyndt at mergle, og flere ville vistnok folge efter. Med Grønsværens Brænding er her neppe skeet noget Forsog i PræstoAmt. Da her hverken findes Huuljord, som ved Zæ- gerspriis, eller betydelige Lyngstrækninger, og de Enge man her kan ønske at bringe under Ploven, ialmindelighed kunne bringes til at bære gode Afgrøder uden Ildens Hjelp; findes her neppe tilstrækkelig Grund til dens Anvendelse paa denne Maade. Et interessant Forsog paa at gjsdffe med Aste ved at opbræn- de et Lag Halm paa Grsnjord, fortæller Pastor Sorensen i Veiloe i sin Indberetning til Landhnnsholdningsselffabet af 6te December 1822 saaledes: " Aftenen den 31te Juli 1820 nedflog Hagl og Zis næsten " al min Sæd paa Ageren. Jeg troede da at kunne rndbjerge "Straaet til Kreaturernes Vinterfode, men disse vilde ei æde "det. Zeg faldt da paa at anstille etForsog med at brænde det "paa Gronjord, og udførte det atter paa Marken, hvor jeg spredte "det omtrent paa 2| Tsnde Land 1| Alen tykt, stak Ild paa " det, og nedploiede strax Asken. Derpaa saaede jeg hvide LErter "efter een Ploining, og omendskjondt Aarec ialmindelighed ikke "var gunstigt for Sæden, fik jeg dog ret gode IErter. Da jeg " derefter gjo-dfkede til Hvede kunde jeg endnu spore Kraften af " Affen og den brændte Grønsvar, saa at jeg, uaar et Aar ind- ” traf, som var overflødigt paa Halm, ikke vilde betanke mig "paa at anvende en Deel af samme paa denne Maade. Zorden " som gjsdskedes paa denne Maade var sort torvagtig med Sand " til Underlag | Alen fra Overfladen." Z det jeg refererer dette interessante Forsog, kan jeg dog ikke lade ubemærket, at den overflødige Halm i de fleste Tilfælde sikkert vilde gavne Marken mere, ved at anbringes i en god Blandings- modding, end ved at opbrændes paa den nys anførte Maade. Paa Mosegrund og snur Engbund, som tages under Ploven kunne vistnok Plovstrimlerne eller de opploicde Furer undertiden være saa serge og sene nt faae forraadnede, at man kunde fristes til at tage Zlden til Hjelp, for at decomponere dem. Allerede