Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
138 'deels for at kunne spare Plovkjoreren. Lad endog være, at "een Karl med 2 Heste ploier noget mindre end 2 Karle med 4 "Heste, saa er der dog meget vundet i de allerfleste Tilfælde. "Opmuntringer fra Godseieren og Exemplet paa dennes Eget "ville, haaber jeg — snart bringe det saavidt i denne Egn alle§ "vegne, uden paa Hoverie-Godscrne." Z Consistorialraad Lunds Indberetning af 24be October 1822 hedder det: "Den msenske Bondes Hjulplov er temmelig let og kort i "Aasen, Plovffjcrret noget hvælvet og dets Vinge temmelig bred; "Opstiver og Plovflæb (Plovlob) ere helst af Zern, og Langjer- "net mangler sædvanligviis ganffe. Fire nogenledes gode 9 Qvar- "teers Heste kunne brakke med denne Plov (undertiden maa "ringere Heste ndrette der), 3 kunne vaarploie og 2 kunne drive "til Bygsæd, dog brnger Bonden kun sjelden at drive med 2 "Heste. Langjern sættes kun i Ploven, naar Grønsvær stal "brækkes eller om Sommeren, naar Zorden er særdeles haard at "bryde; da lægges vel og Staal i Plovstjæret. "Det folger af sig selv, at denne plov uden Langjern "flet ikke ved forste Pleining kan lægge en s evn og lige Fure. "Ploven vender ikke Ploistrimlen, men brakker den op og vælter "den i store og smaa Stykker til Siden; men en saadan Plot- "uing ved St. Hansdags Tider anse^s endog af den fornuftigere "msenske Bonde for bedre, end den lige jevne heelt omvendte ''Fure.*) Han paastaaer, at naar Knoldene gjennemhedes nf "Solen, visner Ukrndet bedre, end naar Plsistrimlerne hvile "jevnt paa hinanden; at hans utallige Knolde frembyde en langt "stsrre Overflade til Solens og Luftens Paavirkning end den "ferne Ager; og at, naar kort efter en god Regn Harve« am "vendes, virker den fordcelagtigst paa den knoldede Zord, som "da maa give efter, saavidt i det mindste, som Regnen har naaet "ittd i Klimperne; disse knuses eller nedtrykkes af Tromlen, for "atter at rives af Harven. *) Da den aldrig hvilende moenske Jord ikke har seig Grønsvær eller mange Qvikrødder, som behove at raadne; kan det være sandt for Moen; men ogsaa kims der. Forf. Anni.