Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
139
"Det vilde nden Tvivl være vanskeligt at forsvare dette
"melenske Paradox om ptoveit uden Langjern; men ikke
"desto mindre er det vist, at denne Plov allerede ved anden
,"Drivning, endog naar Jorden ploies paa tvers, kan lægge en
"temmelig lige Fure, og at den dygtige Bondes Jord, forinden
"den besaaes, maa ansees at være vel behandlet, samt at der
"ved denne Dyrkttiirgsmaade kan frembringes saa god en Hveder
"host, som paa nogen anden Maade er mulig.
"Da Svingploven saaledcs, ettdog i Msenboens særegne
"Anskuelse af Ploimugen, finder Modstand, er det intet Under,
"om den her sildige« vil blive indfort. Zeg har brugt den i 3
"Aar, men fandt ingen Efterlignere; og da min Avlskarl kom
"bort, bleve Hindringerne faa mange, at jeg maatte nedlægge
"den. Man indvendte og dengang, at Svingploven i Bygsæden
"var senere end den moenste. Dette var rilbecls sandt; thi den
"moenffe Plov tager bredere Furer, og 2 Heste kunne i Byg-
"saden gaae temmelig rask frem med den, fordi Bygjorden her
"sædvanlig er godt behandlet i Forvcien."
Hvad det her omtalte moenste Paradox om Brakjordens
Overflade efter forste Ploining angaaer, da finder jeg det rime-
ligt nok, at det dermed kan have filt Rigtighed især paa Jord,
der som den meste Agerjord paa Moen aldrig har lagr længere
stille, uden at vendes af Ploven, end fra det ene Aars .Bygsad
til det andet Aars St. Hansdag. At det ikke stader, naar man
bruger Sommerbrak, at Brakmarken efter forste Ploining faner
en ujevn Overflade, synes min egen Erfaring ved Brugen af den
nordamerikanske Plov ril Sommerbrak æt stadfæste; og Pastor
Frettchen i Maglebye, meh hvem jeg har talt derom, mener det
samme. Men af bønne Grund skal den moenffe Bonde idetmindr
ste ikke forkaste den nordamericanste Svingplov, thi den vil
kunne lægge ham Grsnjorden saa lost og ujevnt, som han efter
sia særegne Anstnelse af denne Sag kan onffe
Men vi vende tilbage til det, som vi fornemmeligt ved for;
') Dette skrev jeg 1837. I Aaret 1839 har jeg ogsaa sect, at just
den nordamericanske Plov i de sidste 2 Aar er blevet meget ud-
bredt blandt de moenffe Bonder.