Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

157 Forsøg, og en Stræben at fremkalde Afgrøder af en mere løn; nende Art, allevegne have gjort sig gjeldende. Naar denne Stræben har funden Understøttelse af driftige Handelsmand, der have sogt at tiloeiebringe saadanne fremmede Sædarter, om hvilke der var Grund til at troe, at de her kunde dyrkes med Held, har Lyste« til at prove disse især fremkaldt mange Forsøg. Dette har især været Tilfældet paa Møen, hvor Consul Hage i denne Henseende troligt har gjort Sit til at gjore fremmede Sædarter bekjendte. Paa Møen kjender man derfor nn flere Slags Hvede. Den polske Hvede var der i Begyndelsen meget yndet; den gav gode Fold, og udbredte sig snart ogsaa her i Sjelland. Paa Nysoe ved Præstse blev saaet en heel Mark med ben. Ogsaa i Stevns Herred og Bjeverskov Herred fandt den Venner. Paa sidste Sted gav man den en kort Tid Fortrin for de her i Lan- det hidtil bekjendte Hvede-Arter. Den gav gode Fold (i Aaret 1835 indtil 13 Fold), er vægtig, tyndskallet, meelrig og gaaer formedelst sit kortere Straa ikke let i Leie. Brødet af den blev fortrinligt, og flere Vagere begyndte at erksende dens Godhed. Men alle disse gode Egenstaber formanede ikke at bevare den i vore Landmænds Yndest, eller paa Repertoiret over de Sædarter de vilde vedblive at dyrke; thi Erfaringen viste snart, at den i en langt hoiere Grad end ben altre her brugelige Hvede var udsat for at ødelægges af Brand. Dette Skndsmaal faaer den fra Moen, fra Stevns Herred, Tybjerg Herred, og saavidt jeg veed allevegne, hvor man har vedblevet at dyrke den i flere Aar; og selv har jeg sect den saare haardt medtaget af Brand, saavel her ved Mehrn, som ved Nysoe paa en heel Hovmark. Ia selv dens varme Venner i Bjeverskov Herred mdromme denne Erfa- rings Rigtighed, og tilstaae at den taber sig. En Folge heraf har det varet,-at dens Dyrkning, som tegnede til at blive meget - udbredt, er ophort hos Mange, saa at den endnu kun dyrkes af Enkelte. Den nederlandske Hvede er ogsaa bekjendt paa Moen; bog er det ben gule og især den robe Hvede, der almindeligsi saaes af Bonden.