Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

158 Blandt Msens rationelle 'Agerdyrkere anprifts mi en Hvede- art, GaalerHvede kaldet, fra Egnen omkring Saale Floden, som Cottsnl Hage har staffer dem, om hvilken vi ville haabe, at den efter flereaarig Dyrkning maa være mere heldig til at bevare sin Berømmelse, end ben polske var. Af denne Hvede saae jeg i Sommexeis 1839 Afgrøder paa flere Steder, s. Ex. ved Magler bye og Hjertebjerg Prastegaarde, især paa sidste Sted meget lovende. Paa Strsget mellem Faxse og Herfølge saae jeg i Som- meren 1838 i Hvedemarkerne langt flere 21 jr med Stak eller Skjeeg end andensteds, saa at de sksæggede Ax kunde udgjore ^Deel, ja henved en Halvdeel af det hele Antal; og de Bonder, , med hvem jeg talte derom, sagde mig, at det samme altid pleiede at være Tilfældet der paa Egnen. Mere varig end Dyrkningen af den polske Hvede synes Brugen af det engelske Byg, Chevallier- eller KavaleerrDygget at ville blive. Det er forsøgt paa Møen, i Baarse Herred, i Stevns og Bjeverffov Herreder og allevegne med Held. 10-11 indtil 12 Fold har male havt deraf. Halmen ansees for at vare vel saa god til Qvcrgfoder som Halmen af det almindelige torar dede Byg. Den eneste Anke, der i Begyndelsen fortes over det, var, at det modnes næsten 14 Dage sildigere, end de By gr arter, som hidtil have været de almindelige; hvilket i en vanskelig Host kan vare slemt nok, og i Aaret 1838 foranledigede, at det paa adskillige Steder blev noget bedærvet. Maaffee vil denne Mangel dog kunne haves, dersom Erfaring viser, at det taaler at saaes tidligere. De Prsver, jeg har sect deraf, have været lettere end mit almindelige toradede Byg. Dets Kredit er derfor i det sidste Aar dalet noget. Russis? Havre eller Sværdhavre dyrkes ogsaa hist og her- af Enkelte, da man paastaaer, at den paa slette Zorder groer bedre til end den almindelige, og rager tiltakke med simplere Ver handling. Flere kyndige Landmænd, som have provet den, ynde den derimod ikke, da de ikke ansee den som et kraftigt Foder, formedelst dens tykke Skal og lille Kjeerne; hvilken Mening Canr cellieraad Nohr efter sine Erfaringer ogsaa tiltræder. Derimod