Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
Jsvrigt har Proprietair Hastrup sikkert Net, naar han bemær-
ker, at vr ikke burde udføre Rapssæden; men den Olie, font
deraf frembragtes. "Hollænderne regne det for en god Naps-
"sæd, der giver omtrent 40 Potter Slie pr. Tsnde, og den
" bedste danske vil kunne give henimod 44 Potter pr. Tonde.
"NapSserden kunne vi knns fore til Holland eller England,, hvor
"man foreskriver os dens Priis; men Olie knnne vi indføre
"paa mange Steder, spare meget i Fragt, og væve fri før Nisico
"ved Beskadigelse i Skibet. Er det ikke saaledes klart, at der
"bor væve Oliemoller ved Siden af Napssædavlen?"
Z Anret 1836 blev fra Stege udfort til fremmede Steder
1,687 Tønder Rapssæd og fra Præstse, 1,204 Tønder.
Da Rapssædens Fjender have tiltaget saa meget i den senere
Tid, at den mislykkes mangfoldige Steder, var der vist Grund
til at en heel Egns eller en heel Hes Landmænd forenede sig
om at suspendere dens Dyrkning i visse Aar, indtil Jordlopper,
Biller o. s. v. atter vare aftagne, saa at dens Dyrkning knude
være lønnende.
Høravlen kunde og burde her i Amtet modtage megen
Forbedring og Udvidelse, især om det kunde bringes dertil, at
man her som paa Langeland kunde faae Hsrstraaet beredet uden
Skjcrtning. At Herren her kan lykkes ret vel, have vi oftere
erfaret. Z Aaret 1835 avlede jeg f. Ex. paa 4 Skp. Land,
efter Skp. Horfroes Udsæd, 2 Td. 3 Skp. Horfroe og
23 LM god sammenflaget Hor, hvoraf der blev 8 LD heglet Hor,
13 LN 4 TF Blaar og 1 LN 8 D Skjerttefald. Men den evin-
delige Skjcrtning afffrerkker mig dog fra at dyrke Hor uden netop
til Huusbehov. Herren dyrkes kun i det Smaa, naar Hebjerg-
guard, Roseilseldt og enkelte andre Gaarde, hvorfra der har
varet leveret Hor til Kjsngs Fabrik, undtages.
Paa Moen saaer hver Bonde 2 a 3 Skp. Horfrse til
eget Brug, og for hver af hans Tjenestefolk saaer han £ Skp.
Huusmcrndene faae og i Almindelighed | Skp. Horfroe saaet hos
Gaardmcendene.
I Sjelland er Horavlen omtrent af samme Beskaffenhed,
kun er det her sjeldnere at Tjenestefolkene faae Horfrse saaet,
da de i Almindelighed faae deres Lon i Klæder.
il'