Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
162 den umiddelbart efter Drgkken vilde falde omkuld, og give en lidet lønnende Leiesced, da Rapssceden ikke er ndsat for dette, og tillige betager Jorden saameget af dens overflødige Kraft, at Hveden, som saaes efter den, ikke voxer med en saadan overdreven Frodig- hed. At opbrænde Napsstilkene og Bælgene paa Marken finder man her i Almindelighed nrigtigt, da de let og hastigt kunne bringes til at forraadne og tjene til at forøge Møddingen. Det kommer kun an paa, om denne Sparsomhed ikke har tjent til at formere Biller, Orme o. ■(. v., der ere Rapsens Fjender, og om man ikke bor brænde Rapsstilkene og Bælgene, for at hindre disse Krybs Formerclse. De almindelige Misligheder ved dens Dyrkning, som forvoldes af dens Fjender, .Jordlopperne, de graa, \' gule og hvide Orme, og af den forte Rust, om hvilken sidste Mere under næste Afdeling, have ogsaa viist sig her, og affkra-k- ket Mange fra dens Dyrkning. Erfaring har viist os, at den kan lykkes og mislykkes; men hvad der ikke kraftigt nok kan indfkjarpcs ' enhver Napssæddyrker, er, at han, saasnart han seer, at Rapsen mislykkes, Uden Betænkning og uden Forhaling maa ploie ben om. Thi flauer Rapserden feil, saa trives Ukrud og Qvikrsdder desto gladere i den fkjore og vel gjsdede Rapsmark, og Qv i kro dr derne især kunne naae en saadan Størrelse, og tage saaledes vverhaand, at man kan faae mere Besvær med at rense Marken igjen, end al Napsserden,er vævb *). Hvor Markfred om Efter- aaret vanskeligt kan tilvejebringes, have flere Bonder foretrukket at dyrke Avelen eller Sommerrapsen; men af flere Grunde, scm findes anførte under 27be Spsrgsmaal, antager jeg nt Vinter- rapsen bor gives Fortrinet; hvilket ogsaa som oftest skeer af Enhver, der kan tilveiebringe Fred. Dog kan dette naturligviis ikke gjelde om de Egne, hvor Vildtstanden i de nærliggende Skove er saa stærk, at den gjor Vinterrapsens Dyrkning næsten umulig. De bittreste Klager i denne Hettseende have især været forte fra Ubbpc Sogn, hvor Rapsmarkertte have lidt særdeles meget af Dyrene fra de omliggende Skove, saa at Bidrag til Beviset for Nødvendigheden af Reformen i Jagrlovgivnittgen ogsaa kunde leveres herfra Amtet. •) Forf. taler her af egen Erfaring.