Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: O.D. Lütken
År: 1839
Serie: Trettende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 368
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
162
den umiddelbart efter Drgkken vilde falde omkuld, og give en lidet
lønnende Leiesced, da Rapssceden ikke er ndsat for dette, og tillige
betager Jorden saameget af dens overflødige Kraft, at Hveden,
som saaes efter den, ikke voxer med en saadan overdreven Frodig-
hed. At opbrænde Napsstilkene og Bælgene paa Marken finder
man her i Almindelighed nrigtigt, da de let og hastigt kunne
bringes til at forraadne og tjene til at forøge Møddingen. Det
kommer kun an paa, om denne Sparsomhed ikke har tjent til
at formere Biller, Orme o. ■(. v., der ere Rapsens Fjender, og
om man ikke bor brænde Rapsstilkene og Bælgene, for at hindre
disse Krybs Formerclse. De almindelige Misligheder ved dens
Dyrkning, som forvoldes af dens Fjender, .Jordlopperne, de graa,
\' gule og hvide Orme, og af den forte Rust, om hvilken sidste
Mere under næste Afdeling, have ogsaa viist sig her, og affkra-k-
ket Mange fra dens Dyrkning. Erfaring har viist os, at den kan
lykkes og mislykkes; men hvad der ikke kraftigt nok kan indfkjarpcs
' enhver Napssæddyrker, er, at han, saasnart han seer, at Rapsen
mislykkes, Uden Betænkning og uden Forhaling maa ploie ben
om. Thi flauer Rapserden feil, saa trives Ukrud og Qvikrsdder
desto gladere i den fkjore og vel gjsdede Rapsmark, og Qv i kro dr
derne især kunne naae en saadan Størrelse, og tage saaledes
vverhaand, at man kan faae mere Besvær med at rense Marken
igjen, end al Napsserden,er vævb *). Hvor Markfred om Efter-
aaret vanskeligt kan tilvejebringes, have flere Bonder foretrukket
at dyrke Avelen eller Sommerrapsen; men af flere Grunde, scm
findes anførte under 27be Spsrgsmaal, antager jeg nt Vinter-
rapsen bor gives Fortrinet; hvilket ogsaa som oftest skeer af
Enhver, der kan tilveiebringe Fred. Dog kan dette naturligviis
ikke gjelde om de Egne, hvor Vildtstanden i de nærliggende Skove
er saa stærk, at den gjor Vinterrapsens Dyrkning næsten umulig.
De bittreste Klager i denne Hettseende have især været forte fra
Ubbpc Sogn, hvor Rapsmarkertte have lidt særdeles meget af
Dyrene fra de omliggende Skove, saa at Bidrag til Beviset for
Nødvendigheden af Reformen i Jagrlovgivnittgen ogsaa kunde
leveres herfra Amtet.
•) Forf. taler her af egen Erfaring.