Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

161 med en mere værdicfuld Sæd end Havre f. Ex. Hvede eller Byg, og som dog heller ikke skjstter om at saae Gronjordshavre Anret for Brakaaret. Det er overalt langt lettere at faae et Sæd- stifte, som man kan være tjent med, naar man kan substituere en Bælgfrugt for Havren, som man som oftest kun dyrker af Nødvendighed, fordi man mener, ikke at kunne undvære den til Hestene. Hestebønner ere derfor en Foderurt, som fortjene enhver tænkende Landmands Opmærksomhed. Ved Maglebye Præstegaard paa Moen radsaaes de, og give saaledes gode Afgrøder. Paa Stege Byes Mark saae jeg dem bredsaaede mellem graa JErter. hvilken Blandingssæd syntes at ville give en meget god Afgwde, Blandt de Handclsplanter, som her i Amtet dyrkes optager Rapssæden den fornemste Plads, ja saa godt som hele Pladsen, da de ovrige Handelsplanters Dyrkning er langt mindre 'betydelig. Det er nu omtrent 20 Aar siden at man begyndte med Napssædens Dyrkning paa adskillige store Gaarde f. Ex. .Beweise, Naunstrup, Nosenfeldt, Marieiiborg, Nordfeldt og flere. Den- gang var dens Dyrkning indskrænket til de større Gaarde og til Landmænd udenfor Bondestanden. Da dens Priis dalede, aftog dens Dyrkning, indtil de dybt sjunkne Kornpriser og de sig atter hævende Napsserdpriser her som allevegne paa nye henvendte Land- meendenes Opmærksomhed paa denne Gjenstand. Med megen Flid og forskelligt Held har den nu været dyrket paa de fleste større Gaarde, og dens Dyrkning er denne Gang ogsaa naaet til Bondestanden, saa at den f. Ex. i en stor Deel af Moen er forssgt næsten af hver Bonde. Da flere af de senere Aar have været mindre gunstige for Rapsavlen, og Kornpriserne derimod have havet sig, ere vel mange Napssæddyrkere faldne fra den i Fristelsens Tid; men Mange have ogsaa holdt ved den, og dens Dyrkning er nu bleven saa bekjendt, at den, saafremt Conjunktu- rerne atter maatte byde det, kan vorde meget almindelig. Den meget erfarne Napssæddyrker, Proprietair Hastrup antager, at den her i Sjelland kan lykkes fuldt saa godt, som i de bedst dyrkede Egne af Holsteen, og at den i Qvalitet overgaaer den holsteenske. Naar den forresten er vel behandlet, betales den paa de hollandske Markeder med den hoieste Priis. Iscer egner den sig til at dyrkes paa meget fede og kraftige Zorder, hvor Hve- præstee Amt. * • - z 11