Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

170 " hvorfor flere Landmænd formode, at Nnsten frembringes ved " Fugtigheden." Tor jeg til disse Bemærkninger knytte den Formening, jeg efter egne Erfaringer har dannet mig, da forekommer det mig klart, at Rusten vel snarest fremkommer der, hvor Barten har været meget geil og hastig, og Srraaets Porer eller Spaltaabninger der- for meget aabne; men kun da, naar en eller anden Aarsag plud- selig standser Vcrxten, og bringer de i deres raste Bevægelse standsede Safter til at bryde ud igjennem S>traaets fine Aabninger eller Porer. Rusten fremkommer, naar Planten ved stærk Solhede om Dagen og kold Taage om Natten bliver forkjslet eller forsan- gen, om jeg tor kalde det saaledes. Man kunde maaskce altsaa gaae en Middelvei imellem Joh.' Banks Hypothese, om Rusten som en Snyltesvamp, og Prof. Einhoffs af Thaer tiltraadte Mening, at den er en Hudsygdom hos Planten af determineret Form, ved at antage, at der hos den 'ved altfor frodig og geil Vcrxt kjælne og svage Plante ved Forkjolelse fremkommer en hekr tiff, blodig og hmst fordærvelig Sved,*) ved hvilken de Safter, som skulde tjene til Melers Dannelse, gaae tabte gjennem StraaetS Porer eller Spaltaabninger. Disse Safter skyde an ligesom Skimmel, eller danne smaa Legemer af en bestemt Form; som man altsaa ikke behøver at tænke sig fremkaldte af Sædstov eller ved Smitte, da en generalio æquivoca ved blot kosmiske Momenter maa kunne antages ved saa lave Organisationer,-om ellers nogen- sinde. Rusten er saaledes for Rug- eller Hvedcplanten det samme, som den hektiske eller blodige Sved er for den mennestelige Orga- nisme, og GummirExanthemet for det udgaaende Blommer eller Kirsebærtræ. **) •) Kaalen uddunster, efter Martins Forsøg, i 24 Timer 46 Lod Vand, Hveden 36 og Maisen 15 Lod. ") I Aar (1839) er her paa Egnen ogsaa Rust paa Rügen; vist en Folge af det kolde og fugtige Veir der sidst i Iuli fulgte efter en varm for Vegetationen gunstig Sommer; men til Lykke kom den de fleste Steder saa sildigt, at Skaden ikke bliver betydelig. Naar Meelduggen udbreder sig, udsondres der fornemmelig af Bladenes Overflade, men ogsaa af Stænglerne, smaa klæbrige Draaber, dey forvandle sig til fine hvide skinunelagtige Flokker,