Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: O.D. Lütken

År: 1839

Serie: Trettende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 368

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 385 Forrige Næste
173 "Defrugtningsdelene vanskabes eller forstyrres, just ved den hsiere "Cultrir, og Dispositionen hertil ligger allerede i Frøet fra "forrige Aar. Da nu hsi og overdreven Cultur kan ødelægge "Befrugtclsesevnen hos Blomsterne, maa den vel hos Græsarterne "kunne virke det samme; og vi maatte da fornemmelig vente denne "Virkning hos Hveden, som sjelden eller aldrig saaes uden i gjsd- "sket eller dog særdeles kraftfuld Zord. Glaskornet anseer jeg "da som Naturens sidste fkjsndt forgjcrves Anstrængelse for at "frembringe et vel organiseret Fro; thi ved Vadstning synes "Spiren at dse, og uden Vadstning frembringer det Brand, det "er: .Befrugtelses - Redskaber, som nedbryde sig selv. 2(t enkel- "te Glaskorn kunne frembringe Fro gjor intet til Sagen; thi "alle Korn ere ikke komne lige vidt i overdreven Kraftfylde. "Paa denüe Maade forklarer jeg mig, hvorfor man har "fraraadet at bruge det allerbagcste Korn i Kastningen til Sæd; "hvorfor Brandax i Byg sædvanlige« findes paa de frodigste "Agre; hvorfor man hos de vilde Græsarter sjelden eller aldrig "seer Brand; medens den ofte findes hos Havren, Heiren, Nai- "græsset o. s. v. Dersom Branden foraarsagedes af Insekter "eller af Veirliget, saa vilde det være ubegribeligt, hvorledes "Vadskning kunde forhindre den; men er Sygdommen i Sæde- "kornet selv, og har dette naaet den Gramdse, hvor Befrugtelse "ophorer, saa er det ingenlrinde urimeligt, at Saltet, og maaskee "Kalken tillige kan have gavnlig Indflydelse. Kalkens Nytte er "vel især at holde Kornet tort, medens Saltet indtrænger. Hver "de, som vadfkes om Aftenen, maa af Kalken være tørret naste "Morgen; er den det ikke, maa mere Kalk tilsættes; thi Hvede, "som længe holdes vaad i Lage, maa uden Tvivl tabe sin Spir "rekraft." Efter den her fremstillede Hypothes maa Vadskningens eller Syltningens gavnlige Virkning altsaa bestaae deri, at den beta- ger Sædekornet noget af dets overdrevne Kraftfylde, idet Saltet svækker dets Fedme eller giver det en for Befrugtningen sundere magrere Beskaffenhed. Analogien fra andre Organisationer taler herfor; thi det er bekjendt, at overdreven Fedme ingensteds er gunstig for Frugtbarheden. At Vlodning i Saltlage har en svækkende Indflydelse paa Sædekornet, kan heller ikke omtvivles.